50 år: Mine Brøndby-minder - Peter Tanev
05.12.2014 11:48
2014 er jubilæumsåret for Brøndby IF. I 50 år har klubben oplevet både smertefulde nederlag og store triumfer. Det er blevet til mesterskaber, pokaltitler og europæiske storkampe. Alt sammen er sket på baggrund af det store fællesskab og den mangfoldighed, der kendetegner klubben.
brondby.com vil op til jubilæumskampen den 7. december mod Silkeborg IF (brondby.com/billet) dagligt bringe en artikel, der skal sætte fokus på en af de hundredtusindvis af Brøndby-fans, der findes rundt omkring i Danmark.
I dag skal vi snakke med Peter Tanev, der i de sidste mange år har fortalt danskerne om vind og vejr på TV2 Vejret. Tanevs Brøndby-sympati startede for alvor i slutningen af 80’erne, hvor han og flere holdkammerater på fodboldholdet i Allerød tog til Brøndby for at se fodbold. Her blev Brøndby-sejre fejret i den lokale rundkørsel på vejen hjem, som bussen tog en omgang i for hver mål, de blågule havde scoret.
Jeg har haft mange gode oplevelser som Brøndby-fan, men den største af dem alle var…
...da Allan Ravn scorede mod Bayern München i Parken i ’98. Det var fanstasisk! Den husker jeg ret tydeligt. Og det, der var så fantatsisk, var, at det kom ud af det blå. Den havde man ikke lige set komme.
Og så husker jeg kampen i Horsens i 2013. Jeg var i sommerhuset den dag, men jeg turde ikke se den i fjernsynet. Jeg løb rundt og tændte og slukkede for radioen. Men da så Phiri scorede til sidst… Det var også en stor oplevelse. Jeg betragter det også som et stort vendepunkt for klubben.
Det kan være svært at vælge, men min 'all time' favoritspiller i Brøndby-trøjen, er…
...Ole Bjur, og det bliver den beslutning af to grunde. Jeg elskede hans rush. Jeg erindrer, at når han trak ind i banen, så skete det meget gerne med en tunnel på forsvarspilleren til følge. Det var altid en fornøjelse at se hans rush.
Og så husker jeg en kamp, hvor han har et rush på fløjen. Jeg sidder på langsiden, og der er helt stille på stadion. Jeg får så råbt “For satan, tag dig sammen!” mod ham, for han havde ikke spillet den bedste kamp. Jeg kan huske, at han kigger op mod mig, og det var en meget speciel situation, selv om han ikke helt ved, hvem der råbte. Det er sjældent, man oplever, at spillerne reagerer på åndssvage tilråb, så på en eller anden måde, følte jeg, at vi havde noget sammen derfra.
Uche står også som noget meget specielt. Og også Daniel Agger. Men jeg må vælge Bjur, for han var altid en fornøjelse.
Den Brøndby-kamp, jeg ville ønske, jeg aldrig var gået glip af, er…
...faktisk to kampe mod AGF. Den første er tilbage i Mogens Krogh-tiden. Jeg hørte den kamp i radioen, og jeg husker, at Krogh går med op på et hjørne og simpelthen scorer på hovedet. Jeg gik jo ikke rigtig glip af den, men jeg ville gerne have været på stadion i Aarhus dengang.
Den anden er som sagt også mod AGF, men det var på hjemmebane. Jeg var på skitur og sad sammen med en AGF-fan, som hele kampen igennem hoverede. Til sidst gad jeg ikke at tjekke op på kampen mere, men fandt så bagefter ud af, at vi havde vendt kampen fuldstændig på hovedet og vundet den 3-2. Det var så megavigtigt, for vi var inde i nedrykningskampen det år. Så det er to sindssyg vigtige kampe, jeg desværre ikke fik oplevet. Men det vigtigste var jo, at vi vandt dem, siger Peter Tanev.
Læs med i morgen, hvor vi spørger en ny Brøndby-personlighed om de største øjeblikke.