50 år: Mine Brøndby-minder - Nikolaj Koppel
29.11.2014 11:40
2014 er jubilæumsåret for Brøndby IF. I 50 år har klubben både oplevet smertefulde nederlag og store triumfer. Det er blevet til mesterskaber, pokaltitler og europæiske storkampe. Alt sammen er sket på baggrund af det store fællesskab og den mangfoldighed, der kendetegner klubben.
brondby.com vil op til jubilæumskampen den 7. december mod Silkeborg IF dagligt bringe en artikel, der skal sætte fokus på en af de hundredtusindvis af Brøndby-fans, der findes rundt omkring i Danmark.
I denne udgave af “Mine Brøndby-minder” vender vi mikrofonen mod Nikolaj Koppel, som - ud over sit kommende virke som underdirektør for Kultur i Tivoli - blandt andet er kendt som klassisk pianist, fra DR1's “Aftenshowet” og fra sin værtsrolle ved mange shows og programmer, bl.a. Eurovision Song Contest.
Koppels hjerte begyndte at slå for Brøndby IF i slutningen af 80’erne, hvor klubben “spillede den mest seværdige fodbold i Danmark”.
Jeg har haft mange gode oplevelser som Brøndby-fans, men den største af dem alle var…
...i virkeligheden nok at se et dansk hold gå næsten hele vejen tilbage i 1991. Dét kan jeg stadig huske, selv om det er hundrede år siden. Vi smadrede al modstand, Frankfurt, Leverkusen, Moskva, og kom i en europæisk semifinale. Det er pænt utænkeligt, at det skulle ske for et dansk hold i dag.
Tænk at vi var en Völler-pandebrask fra at komme i finalen. Det er virkelig sindssygt. Selv om ærgrelsen var ubærlig, så ændrer det ikke ved, at hele forløbet ved den tur i Europa var en vanvittig præstation.
Og så var der jo også Karlsruhe-kampen på udebane et par år senere. Det var også fuldstændig vanvittigt. Jeg husker, at jeg stod og råbte for mig selv, for det var helt uvirkeligt.
Det kan være svært at vælge, men min 'all time' favoritspiller i Brøndby-trøjen er…
...faktisk to forskellige. Den ene er den stille bomber, Ebbe Sand. Vi er tilbage i start-halvfemserne og frem til 1999. Jeg har altid godt kunnet lide hans facon og hans væremåde. Der er noget Laudrupsk over ham - han har den her gentleman-stil.
Og så kan jeg ikke lade være med at nævne Agger. Og faktisk også Kahlenberg. Så vi må jo være oppe på tre yndlingsspillere. De to skal med alene for deres klubånd. Både det de har gjort og nu gør for klubben. De repræsenterer noget som klubfølelse, i en tid hvor den ikke er i så høj kurs. Det har jeg stor respekt for.
Den Brøndby-kamp, jeg ville ønske, jeg aldrig var gået glip af, er…
...Schalke-kampen på hjemmebane. Jeg havde muligheden for at komme ind og se kampen, men jeg tror, jeg havde noget arbejdsrelateret, som gjorde, at jeg ikke kunne komme af sted. Jeg mødtes så med nogle venner efterfølgende på en bar i indre by, og jeg kunne se i deres ansigter, at det var kampen, man bare ikke ville være gået glip af.
Vi kunne stå på baren og se highlights, så jeg fik trods alt genoplevet kampen med Karim, der redder straffespark og alt det, der fulgte med, men jeg oplevede den ikke på stadion, og det kan godt ærgre mig.
Læs med i morgen, hvor vi spørger en ny personlighed om de største Brøndby-øjeblikke.