Hitlisten: De 25 mest læste artikler på brondby.com i 2015

07.01.2016 09:35

Inden vi helt vænner os til at sige 2016 og ikke 2015, kan vi lige nå et tilbageblik på det netop overståede år. Her på siden er det nemlig blevet til ikke færre end 1392 blågule artikler i løbet af året, og det kalder selvfølgelig på en liste over de artikler, der blev klikket mest på.

Øverst på den listen finder vi nyheden om, at Brøndby IF hentede Christian "Greko" Jakobsen i FC Roskilde. Her blev de blågule fans lovet en målfarlig fløj, og overskriften viste sig at holde vand - i den første kamp i Brøndby-trøjen nettede "Greko" nemlig hele fire gange.

Og Christian "Greko" Jakobsen kan finde sit navn en gang mere på Top 25. For lige netop det lidt specielle kælenavn blev undersøgt, da holdkammeraterne gav deres bud på, hvorfor nummer 25 bliver kaldt "Greko".

2015 var også året, hvor Brøndby Stadion fik ny plæne, og den begivenhed blev fulgt helt tæt - fra sekund til sekund. Livestreamet fra anlægningen af den nye bane blev hurtigt populært og fangede sågar også opmærksomheden på de britiske øer, hvor den engelske avis The Mirror skrev om Brøndby IF's nye, grønne græs.

På listen finder vi også en anden ny og grøn sag. I september trak Brøndby-spillerne nemlig i den nye udebanetrøje, og den nyhed sneg sig ligeledes ind på Top 25.

Men også en anden, lidt mere speciel, trøje har fundet vej til denne Top 25. Da Frederik Holst trak i målmandstrøjen i udekampen mod cypriotiske Omonoia, producerede Brøndby Shoppen nemlig en målmandstrøje med nummer 12 på ryggen som hyldest til den nye mand mellem stængerne. 

De 25 mest læste artikler på brondby.com er som følger:

1. Målfarlig kantspiller til Brøndby IF
2. Vigtig Derby-info
3. LIVE: Følg arbejdet med den nye bane
4. Selskabsmeddelelse 09/2015: Aftale med Eintracht Frankfurt
5. Sådan ser du returopgøret i San Marino
6. Ny grønsvær på Brøndby Stadion - allerede på søndag
7. Selskabsmeddelelse 08/2015: Spekulationer om salg af Lukas Hradecky
8. Trafikale ændringer omkring Brøndby Stadion
9. Alexander Szymanowski stopper i Brøndby IF
10. Truppen til kampen mod Omonoia
11. Ny udebanetrøje på hylderne - take it away!
12. Europa League-playoff: Billetsalget er startet
13. Brøndby IF forstærker midtbanen med Rodolph Austin
14. Brøndby IF lejer Ronnie Schwartz
15. Alt hvad du skal vide om AL-bank Cup
16. Thygesen: Stort for mig at have været i Brøndby
17. Holst: Den vilde stemning gjorde mig bedre
18. Billetsalg til Europa League-kval er sat i gang
19. Schwartz: Gode perspektiver i Brøndby
20. Hvorfor hedder "Greko" egentlig "Greko"?
21. Jesper Juelsgård skifter til Brøndby IF
22. Truppen til udekampen mod AGF
23. Øget fanindsats og bedre rammer på udebane
24. Holst-popularitet tømmer shoppens lager!
25. Truppen til kampen mod Hobro

 

brondby.com er dog ikke din eneste kilde til at holde dig opdateret på Brøndby IF. Både på Facebook, Twitter, Youtube og Instagram bliver der jævligt lagt billeder og videoer op, så du kan følge din yndlingsklub helt tæt.