Faninfo: Få det fulde overblik over søndagens Derby

11.04.2019 13:50

På søndag spilles sæsonens sidste Derby på Brøndby Stadion, når FC København kommer på besøg. Med størstedelen af billetterne solgt forventer vi en festlig ramme om opgøret og en masse fans, der vil bakke op om det blågule hjemmehold i jagten på tre vigtige point.

Til netop de mange fans er der også meget praktisk information forud for kampen, og dem har vi samlet i en overskuelig liste her.

Trafikinformation til Derby
Ligesom til det seneste Derby vil der være afspærringer omkring stadion, hvorfor man ikke kan være sikker på, at man kan benytte samme rute til stadion eller parkere det samme sted som sædvanligt.

Læs mere om afspærringer og trafikinformation til Derbyet her.

Armbånd til fans på Sydsiden
Kapaciteten på Sydsiden er reduceret, og for at overholde at det bliver overholdt, vil alle på Sydsiden Øvre og -Nedre få armbånd på inden kampen. 

Du kan læse mere om armbåndene her.

Derby i Fanzonen og Ebbe Skovdahl Fan Lounge
Som altid er der åbent i Fanzonen og Ebbe Skovdahl Fan Lounge, og her er der fuldt program hele dagen. 

Læs mere om programmet her.

Fuld fart på Familie Loungen
Der er selvfølgelig også åbent i Familie Loungen, og ud over de sædvanlige aktiviteter kan du også slippe din indre fartdjævel løs i vores nye SIM-racer.

Læs mere om alle aktiviteterne i Familie Loungen her.

Foto: Getty Images