10. APRIL 2019 kl. 11:57
Trafikinformation til søndagens Derby på Brøndby Stadion

På søndag gælder det Mesterskabsspillets første Derby, når FC København gæster Brøndby Stadion. Stort set alle løse billetter er blevet solgt, og hvis de rekordmange sæsonkortholdere også udnytter deres billet, er der garanteret god stemning og kolossal opbakning til Brøndby-spillerne.

Netop på grund af de mange mennesker er der også nogle praktiske informationer angående trafikken omkring kampen.

Til Derbyet vil der i den nordlige del af Brøndby Stadion være lukket for indgang til parkeringspladserne P2, P3 og P4. De røde streger på grafikken nedenfor viser, hvor afspærringen er sat op. Ønsker man at tilgå parkeringspladserne P2, P3 eller P4, skal man derfor køre ind fra syd nær Brøndby Hallen. Det er muligt at tilgå P1 på sædvanligvis på nær i tidsrummene ml. kl. 14.00-14.45 og igen efter kampen til kl. ca. 18.30 eller når FC Københavns fans har forladt området.

Vær opmærksom på, at udeholdets fans går march fra Brøndbyøster Station. De går ad Højstens Boulevard til Park Allé, før de når Brøndbyvester Boulevard og Brøndby Stadion. Det forventes, at udeholdets fans går march i tidsrummet fra kl. 13:30 til 14:30. Følg vores SLO på Twitter for liveopdateringer på kampdagen.


 

Fanzonen
Der vil som altid være åbent i Fanzonen inden kampen.