Hvor blev de af? Morten Cramer

31.05.2014 08:55

I år kan Brøndby IF som bekendt fejre 50 års jubilæum, og mange spillere har gennem årene iklædt sig den gule trøje. Nogle har haft succes, andre har ikke, men fælles for dem er, at de alle er en del af Brøndby IF’s historie. 

I artikelserien “Hvor blev de af?” vil brondby.com sætte fokus på tidligere spillere, spørge ind til deres tid i klubben og høre, hvad der skete efter Brøndby. 

Denne gang er turen nået til tidligere Brøndby-keeper og målmandstræner Morten Cramer, der her fortæller om sit arbejde som anklager for politiet, det at blive buh’et ud i Parken, og hvordan Johan Elmander har skabt nogle grumme minder for eftertiden. Og nå ja, så var der jo også en vis Diego Maradona.

Morten Cramer voksede op i Brøndby IF og var med til at hjemføre klubbens første DM-guldmedalje, da han som sikker sidste skanse vandt ynglingemesterskabet i 1985. Som ganske ung fik han også et par Europa Cup-kampe, men siden var der langt mellem optrædenerne for Brøndbys førstehold. Derfor skiftede han efter mange år som reservekeeper til Herfølge, som han spillede for i fem sæsoner, inden han vendte tilbage til barndomsklubben - først som reservekeeper og sidenhen som målmandstræner. 

Navn: Morten Cramer
Alder: 46 år
Position: Målmand

Hvad laver du i dag?

- Jeg er anklager ved Københavns Politi. Jeg sidder både med sagsbehandling og forberedelse af sager på kontoret, mens den anden del af mit arbejde består i at føre mindre straffesager i byretten. Det er jo typisk sager, hvor der er en dommer, en forsvarer, en tiltalt og nogle vidner, og så skal de afhøres osv., inden dommeren procederer sagen – dvs. fælder dom og udmåler straf.

- Da jeg stoppede med fodbolden, blev jeg jo træner, og derefter kastede jeg mig igen over jobbet inden for politiet. Men jeg har faktisk haft en ret omskiftelig karriere, hvor jeg igennem min fodboldkarriere har været inde omkring politiet. Selv da jeg var fuldtid i Brøndby, havde jeg nogle timer herinde, så jeg slap det aldrig helt. 

Hvad var din største oplevelse i Brøndby-trøjen?

- Det er klart, at mesterskabet i ’85 (ynglingemesterskabet, der var klubbens første mesterskab, red.) var en stor ting. Så kan man måske sige, at det er lidt trist at nå toppen af sin karriere så tidligt, men sådan er der jo så meget.  

- Så var der Europa Cup-kampene jeg spillede som 18-årig. Det var også en kæmpe ting, og det har betydet meget for mig i resten af min fodboldkarriere. Det er lidt sjovt, for selv om jeg har spillet andre spændende opgør, så er det for det meste de kampe, folk kan huske. Det er ikke sjældent, at folk siger: ”Du var sgu da med dengang i Europa”. 

Hvad har været din største fodboldoplevelse?

- Jeg har jo også spillet i Herfølge, som på mange måder ligner Brøndby som klub, men som selvfølgelig er af en hel anden verden resultatmæssigt. Brøndby er min barndomsklub, men jeg har repræsenteret Herfølge på både Brøndby Stadion og i Parken, og det har været sjovt at se den modtagelse, jeg har fået de steder.

- I Brøndby følte jeg mig på en måde altid velkommen. Det var ikke, fordi jeg blevet klappet på og af banen, men jeg blev aldrig svinet til, og jeg følte lidt, at man havde en neutral holdning til mig. At man sagde ”han er trods alt gammel Brøndby-mand”. Det har været rart. 

- Men når jeg var i Parken, sang de altid ”du er og bli’r et Brøndby-svin”. Det var egentlig meget sjovt - og fint med mig. For de må jo gerne hade én, hvis det skyldes, man er Brøndby-mand. Derudover har jeg aldrig rigtig haft noget imod at blive svinet til – sådan er gamet jo. 

Hvem er den bedste medspiller du har haft?

- Hvis vi går helt tilbage, så er sådan én som Brian Laudrup jo svær at komme udenom. Han var en helt unik fodboldspiller.

- Men hvis jeg går lidt længere op i tiden – og nu har jeg jo været i Brøndby i forskellige perioder – så er der en spiller som Kahlenberg. Han var på vej op, da jeg var i klubben, og imponerede rigtig meget. Så vidt jeg husker, så trænede han med som ungdomsspiller, og allerede dengang kunne man godt se, at han var ekstraordinær. 

Hvem er den bedste modstander, du har mødt?

- Det er nærliggende at blive i Brøndby - med fare for at det bliver alt for positivt over for klubben - men jeg spillede i Herfølge, da Michael Laudrups Brøndby var på sit højeste, og dengang var der en spiller, der kunne pisse på mig som ingen anden. Det var Johan Elmander. Jeg har desværre nogle rigtigt grimme billeder af kampene mod ham, så med risiko for at vi lyder selvfede, så er det nok ham, jeg vil nævne.

- Men okay, nu jeg tænker over det, så må den største spiller, jeg har mødt, være Maradona. Det er de færreste, der har mødt så stor en spiller. Det var tilbage med Brøndby i ’87. Vi var på træningslejr i Saudi Arabien og spillede en opvisningskamp. Holdet, vi spillede mod, var ejet af en sheik, og han vadede jo i penge, så han besluttede sig for at flyve Maradona ind.

- Vi tabte kampen 5-2, og det var Maradona, der styrede butikken. Det var jo lige efter, at Argentina havde vundet VM, så han var stadig en rigtig stor spiller. Det var jo kæmpestort at få muligheden for at hilse på ham, og jeg er ret sikker på, at selv vores store spillere som Schmeichel og Lars Olsen syntes, at det var en stor oplevelse. Så uden at skulle tage noget fra Elmander, så må Maradona nok løbe med prisen som den største.  

Når du tænker tilbage på din tid i Brøndby, hvordan vil du så beskrive den?

- Jeg har jo også spillet alle mine ungdomsår i klubben, så den har altid haft en plads i mit hjerte. Det skal ikke misforstås, for jeg var rigtig glad for min tid i Herfølge, men Brøndby er min klub. Jeg er vokset op i Brøndby og har spillet i klubben som helt lille, så det er klart, at den altid vil være noget særligt for mig. 

- Jeg har haft store oplevelser med klubben, fra jeg var en helt lille dreng til i dag, hvor mine venner og jeg sammen tager på stadion. Så der er ingen tvivl om, at Brøndby - og det at være en del af klubben - har haft en enorm betydning for mit liv. 

Er der nogen, du vil sende en særlig hilsen til i Brøndby?

- Jamen, der er jo mange at hilse, men jeg vil gerne sende en hilsen til David Oszlak. Han har været i klubben i mange, mange år som både frivillig, leder og ansat. Jeg har kendt ham næsten hele mit liv og havde ham blandt andet som holdleder dengang på Danmarkserieholdet. 

- Det er en mand, jeg holder meget af, så du må endelig sende en hilsen til ham. Jeg hilser selvfølgelig, når jeg engang imellem ser ham, men send da endelig en hilsen hans vej.