Hvor blev de af? Brian Chrøis

25.03.2014 08:57

I år kan Brøndby IF som bekendt fejre klubbens 50 års jubilæum, og mange spillere har gennem årene iklædt sig den gule trøje. Nogle har haft succes, andre har ikke, men fælles for dem er, at de alle er en del af Brøndby IF’s historie. 

I artikelserien “Hvor blev de af?” vil brondby.com sætte fokus på tidligere spillere, spørge ind til deres tid i klubben og høre, hvad der skete i tiden efter Brøndby. 

Denne gang har vi taget en snak med Brian Chrøis, der spillede i klubben over to omgange tilbage i 1980’erne. Chrøis står bag flere milepæle i Brøndby IF’s historie. Han vandt den første “Årets Spiller” i klubben tilbage i 1980, og året efter blev han den første fodboldspiller i Danmark, der skrev under på en fuldtidskontrakt.

Efter nogle succesrige år på Vestegnen skiftede midtbanemanden til spansk fodbold og Granada CF. Da klubben ikke udbetalte løn, blev det et kort ophold på en enkel sæson, inden Chrøis skiftede videre til schweiziske AC Bellinzona. 

Han kom dog hjem til Vestegnen igen, hvor han var med til at hjemføre flere mesterskaber, inden det i 1990 blev til et endegyldigt farvel til Brøndby IF og et goddag til Helsingør IF, hvor han senere også blev cheftræner. 

Navn: Brian Chrøis
Alder: 54 år
Position: Defensiv midtbane
Kampe for Brøndby IF: 239

Hvad laver du i dag?
- Jeg er annoncekonsulent på Helsingør Dagblad og Dagbladet Nordsjælland på snart 25. år. Da jeg røg fra Brøndby til Helsingør, blev jobbet koblet ovenpå, og så har jeg haft det lige siden. Mit job indebærer en masse kontakt med mange forskellige mennesker, så det er et job, jeg glad for. 

- Jeg har også været træner i nogle småklubber, efter jeg stoppede med at spille fodbold. Da jeg måtte indstille min karriere på grund af en skade i akillessenen, overtog jeg hvervet som træner for Helsingør. Det første halve år var det sammen med Birger Peitersen, der jo også har trænet Brøndby, og så stod jeg alene i spidsen for holdet i halvandet år efterfølgende. Derefter røg jeg til Hellebæk, blandt andet fordi vi fik vores første barn. Efter Hellebæk var jeg i Taarbæk, som også var i 2. eller 3. division. 

- Jeg havde så et par års pause, inden Humlebæk kontaktede mig. På det tidspunkt var de i serie 1, men jeg førte dem op i Sjællandsserien. Og så var jeg også forbi Allerød, som vi fik op i 2. division. Jeg har været lidt omkring, kan man vist godt sige. Jeg har ikke været træner i de seneste 4-5 år, men jeg spiller stadig lidt veteranbold med vennerne oppe i Taarbæk.  

Hvad var din største oplevelse i Brøndby-trøjen?
- Det var vel, da vi rykkede op fra 2. division til 1. division (den bedste række på det tidspunkt, red.). Det var tilbage i 1981. Dengang spillede jeg sammen med Finn Laudrup, John Frandsen, Jim Stjerne Hansen og alle de andre. Vi havde et fantastisk sammenhold. Men mesterskabet, da jeg kom hjem fra Schweiz, var selvfølgelig også en stor oplevelse og en fantastisk følelse. 

- Jeg vil også fremhæve det kammeratskab, vi havde i klubben, som en af de bedste oplevelser. Der blev skabt en ramme for familien, og det var altid rart at være derude. Klubben som helhed og Per Bjerregaard i særdeleshed var meget imponerende. Generelt har Per betydet en stor del for mig. Han har været med til at forhandle mine kontrakter i udlandet, og vi har et rigtig godt forhold til hinanden. 

Hvad har været din største fodboldoplevelse?
- At stå inde i Parken og synge nationalmelodien foran 40.000 mennesker var en fantastisk oplevelse. Det er sådan noget, der stadig giver gåsehud den dag i dag.

- Derudover havde jeg nogle kæmpe oplevelser i Spanien – både positive og negative. Det positive var at spille foran 35.000 tilskuere hver weekend. Det var morsomt. Og så har jeg stadig kontakt med en spanier dernede, så det er ikke helt glemt.

- Det hører også med til historien, at jeg kom ned til en spansk 2. divisionsklub, der satsede 100 procent på at rykke op - og det lykkedes ikke. I løbet af den sæson jeg var i klubben, havde vi fire forskellige trænere, så du kan nok forstå, at det var noget kaotisk. Det endte også med, at jeg ikke fik løn til sidst, så jeg blev købt tilbage af Brøndby, som jeg nåede at spille én Toto-kamp for, inden jeg tog til Schweiz.

Hvem er den bedste medspiller, du har haft?
- Jeg har spillet sammen med både Finn, Michael og Brian Laudrup. De har jo et ekstraordinært talent, så det har da været fantastisk. 

- Brøndby-holdet i 87-88 var også fantastisk. Det var dengang med Schmeichel, Lars Olsen, Kim Vilfort, Kent Nielsen, Turbo-Bent, Torben Frank og så videre. Der var vel 18-19 spillere på holdet, der kunne gå direkte ind på alle andre hold i ligaen. Det var et hold fyldt med talent, kan man rolig sige. 

Hvem er den bedste modstander, du har haft?
- Det må være Diego Maradona, da vi spillede en kamp i Saudi Arabien. Jeg kan ikke huske, om det var deres landshold, eller om det var et klubhold, men de havde i hvert fald lejet Maradona til kampen. Det var dengang, han stadig var aktiv, så det var stort at prøve. Jeg kan huske, at vi kom ud til det her stadion med plads til 40.000 midt ude i ørkenen - det var sjovt at prøve. 

- Jeg kunne lidt spansk fra min tid i Granada, så jeg fik snakket lidt med Maradona. Jeg fik også en autograf og et billede med ham, som jeg stadig har i dag. Det var en stor oplevelse, og det bliver ikke bedre end dét.

Hvem er den værste medspiller, du har haft?
- Det er uden tvivl, da jeg spillede i Spanien. Dengang måtte man kun have tre udlændinge med i startopstillingen, og vi var seks. Der var to fra Uruguay, og jeg ved ikke om, det skyldtes, at de ikke fik løn, hvis de ikke spillede, men de gik til den til træning. De tog de lange knopper på til træning, og så var det ellers tacklinger op af skinnebenene. 

- Så måtte man jo give igen af samme skuffe, men det hjalp ikke ligefrem på sammenholdet i klubben. Man kan godt sige, at de blev bandlyst af de andre spillere, så de måtte sætte sig hen i hjørne for sig selv. 

Når du tænker tilbage på din tid i Brøndby, hvordan vil du så beskrive den?
- Den første omgang, jeg var i klubben, var en rigtig god tid, hvor jeg blev topscorer den ene sæson og også blev udtaget til landsholdet. I Brøndby havde vi Jim Stjerne Hansen som anfører, og han skabte et rigtig stærkt sammenhold. Han inviterede til frokoster, skiferie og alt muligt. Så både spillere og koner hyggede sig. 

- I anden omgang, da jeg kom hjem fra Schweiz, havde Brøndby støvsuget stort set alt, hvad der var af gode spillere. Så jeg havde svært ved at komme på holdet. Jeg kan huske, at jeg blev udtaget til Sepp Pionteks landshold mod Sverige sammen med 8-9 andre Brøndby-spillere. Jeg startede godt nok på bænken, men kom ind og fik jeg de sidste 30 minutter af kampen. Da vi så kom hjem fra landsholdsturen og skulle starte første turneringskamp, startede jeg ude. Det samme gjorde Brian Laudrup, der også havde været af sted med landsholdet, så det siger lidt om den konkurrence, der var i klubben.

- Men generelt var det en fantastisk tid. Jeg spillede sammen med mange store spillere, blandt andet Schmeichel, der gik hen og blev verdens bedste målmand. Vi vandt stort set det hele, så det var nogle rigtig gode år i Brøndby.

Er der nogen, du vil sende en særlig hilsen til i Brøndby?
- Det er der stensikkert. Jeg vil gerne sende en hilsen til Per Bjerregaard, der har betydet utrolig meget for mit fodboldliv. Han har været en vigtig del af min karriere, men selvfølgelig også for hele Brøndby. 

- Så vil jeg også gerne sende en hilsen til alle de frivillige fra dengang, som gjorde et kæmpe stykke arbejde. Der er nok ikke så mange tilbage af dem i dag, men de skal også have en hilsen med på vejen.

- Nu kommer jeg til alle hjemmekampene, og det er en fornøjelse. Min søn er også kæmpe Brøndby-fan, og det er jo fantastisk at følge supporterne på stadion. Så du må huske også at hilse dem og sige, at de gør det rigtig godt.

Læs også: