Privatlivspolitik

1. Indledning

Nedenfor kan du finde den information, Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S (”Brøndby”, ”vi”, ”os”, ”vores”) i henhold til forordning (EU) 2016/679 (”GDPR” eller ”databeskyttelsesforordningen”) har pligt til at give dig, når vi behandler personoplysninger om dig som kunde, tilskuer, leverandør, samarbejdspartner, aktionær eller anden form for ekstern interessent.

2. Den dataansvarlige

Dataansvarlig for behandlingen er:

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S
CVR-nr. 83933410
Brøndby Stadion 30
2605 Brøndby
E-mail: [email protected]

3. Hvordan behandler vi personoplysninger som led i vores aktiviteter?

3.1 Salg af varer og tjenesteydelser

3.1.1 Formål

Når du køber sæsonkort til Brøndby Stadion, billetter til Brøndbys kampe eller handler i Brøndby Shoppen (shoppen.brondby.com) behandler vi oplysninger om dig med henblik på at kunne levere de købte varer og tjenesteydelser.

3.1.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Navn og kontaktoplysninger, herunder din adresse, e-mailadresse og telefonnummer
  • Leveringsadresse (hvis forskellig fra din adresse)
  • Oplysninger om købet/transaktionen (hvilke varer og hvor mange)
  • Betalingsoplysninger
  • Oplysninger om hvorvidt vi har samtykke til at sende markedsføringsmateriale til dig, samt i givet fald hvilke former for markedsføringsmateriale, vi må sende
  • Oplysninger om dine besøg på vores hjemmeside samt om vores kommunikation med dig, herunder kommunikationsformer og tidspunkter for kommunikation og besøg på hjemmesiden
  • Tekniske oplysninger, der er nødvendige for at systemet fungerer sikkert og hensigtsmæssigt

3.1.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, idet behandlingen er nødvendig for at indgå eller opfylde en aftale med dig.

3.1.4 Modtagere af personoplysninger

Oplysningerne deles med vores it-leverandører (databehandlere), som opbevarer oplysningerne for os og behandler dem efter vores instruks.

Hvis du har købt billet til en kamp, som Brøndby I.F. skal spille på udebane, videregiver vi oplysninger om de(n) købte billet(ter) til den klub, Brøndby I.F. skal møde i den pågældende kamp, således at ejeren af billetten kan identificeres i forbindelse med den pågældende kamp og det kan identificeres om den pågældende billet er benyttet til kampen.

Hvis du har købt billet til udebaneafsnittet på Brøndby Stadion, videregiver vi oplysninger om de(n) købte billet(ter) til den klub som har det objektive ansvar for udebaneafsnittet til den pågældende kamp, således at ejeren af billetten kan identificeres, den pågældende klub har mulighed for at kunne kontakte ejeren med vigtig information om den pågældende kamp samt identificere om billetten er benyttet til kampen.

I forbindelse med behandlingen, kan personoplysningerne blive overført til en databehandler i Ukraine. Grundlaget for overførslen er EU-Kommissionens standardkontraktsbetemmelser i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra c.

Derudover etablerer og opretholder vi supplerende foranstaltninger i det omfang, vi vurderer at dette er nødvendigt for at sikre dig et beskyttelsesniveau, som i alt væsentligt svarer til det beskyttelsesniveau, der er gældende indenfor EU.

3.1.5 Du kan få en kopi af de førnævnte standardkontrakter ved at kontakte os - du finder vores kontaktoplysninger i afsnit 2 ovenfor. Opbevaring

Oplysningerne opbevares som udgangspunkt fem år fra udgangen af det år, transaktionen har fundet sted, således at vi kan opfylde vores forpligtelser i henhold til bogføringslovens § 10, for billetter og sæsonkort dog fem år fra udgangen af det år, hvor den sidste af de begivenheder, billetterne eller sæsonkortet giver adgange til, er afviklet.

Hvis du har en Brøndby Profil opbevares oplysningerne indtil fem år fra udgangen af det år, du har slettet din Brøndby Profil.

3.2 Afvikling af kampe og andre begivenheder på Brøndby Stadion

3.2.1 Formål

Når du besøger Brøndby Stadion i forbindelse med fodboldkampe eller andre begivenheder, behandler vi oplysninger om dig i forbindelse med adgangskontrollen, herunder biometriske oplysninger i forbindelse med automatisk ansigtsgenkendelse med henblik på at sikre, at personer, der har midlertidigt eller permanent forbud mod ophold på Brøndby Stadion, ikke får adgang til stadion.

3.2.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Oplysninger om dit sæsonkort eller dine billetter (stregkode mv.), du har benyttet til at få adgang til stadion
  • Oplysninger om hvilken indgang du har benyttet, samt dato og tidspunkt for scanning af billetter/sæsonkort
  • Biometriske identifikatorer i forbindelse med videoovervågning ved indgangene

Hvis du har købt din billet gennem udebaneholdet, modtager vi oplysninger om de(n) købte billet(ter) fra dem, idet dette er nødvendigt for at sikre, at billetterne kan genkendes af vores adgangskontrolsystem.

3.2.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er:

  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, idet behandlingen er nødvendig for at opfylde en kontrakt med dig (aftalen om adgang til den pågældende kamp eller begivenhed)
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig for at vi kan opfylde vores legitime interesse i en effektiv adgangskontrol og dermed sikre ro og orden på stadion.

Vores behandling af følsomme personoplysninger baserer sig på følgende retsgrundlag:

  • Databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g) og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, idet behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser, jf. Datatilsynets tilladelse til behandlingen.

3.2.4 Modtagere af personoplysninger

Oplysningerne deles med vores it-leverandører (databehandlere), som opbevarer oplysningerne for os og behandler dem efter vores instruks.

3.2.5 Opbevaring

Oplysningerne opbevares som udgangspunkt i fem år fra udgangen af det år, den pågældende begivenhed er afviklet.

De oplysninger, vi modtager fra udebaneholdet (om billetter, de har solgt) opbevares dog kun til udgangen af den sæson, kampen har været en del af.

Biometriske oplysninger opbevares indtil de er sammenholdt med oplysninger i vores karantæneregister og er således slettet igen, når du har passeret adgangskontrollen.

3.3 Videoovervågning

3.3.1 Formål

Brøndby Stadion er videoovervåget med henblik på at forebygge uroligheder og overtrædelser af ordensreglementet for Brøndby Stadion, samt for at kunne dokumentere uroligheder og overtrædelser af ordensreglementet, hvis sådanne alligevel sker.

3.3.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Billede- og videooptagelser

3.3.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig for at vi kan forfølge vores legitime interesse i at forebygge uroligheder og overtrædelser af ordensreglementet og dokumentere sådanne hændelser, hvis de alligevel indtræffer.

3.3.4 Modtagere af personoplysninger

Oplysningerne deles med vores it-leverandører (databehandlere), som opbevarer oplysningerne for os og behandler dem efter vores instruks.

Oplysningerne kan derudover videregives til politiet i forbindelse med efterforskning af alvorlige hændelser, Brøndbys advokater i forbindelse med overtrædelser af ordensreglementet samt DBU’s disciplinære system ved behandling af disciplinære sager.

3.3.5 Opbevaring

Oplysningerne gemmes som udgangspunkt i op til 30 dage, hvorefter de slettes.

Oplysningerne kan dog gemmes længere, hvis det er nødvendigt med henblik på undersøgelse eller dokumentation af konkrete hændelser.

3.4 Håndhævelse af ordensreglement

3.4.1 Formål

Hvis du overtræder ordensreglementet for Brøndby Stadion, behandler vi personoplysninger om dig med henblik på at registrere overtrædelsen og eventuelt iværksætte sanktioner overfor dig, herunder karantæne, hvilket vil føre til, at du også registreres på vores karantæneliste.

3.4.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Navn og kontaktoplysninger, herunder adresse, e-mailadresse og telefonnummer
  • Oplysninger om den konkrete overtrædelse (dato og tidspunkt samt karakteren af overtrædelsen)
  • Videooptagelser (fx TV-overvågning)
  • Sanktioner

3.4.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig for at vi kan forfølge vores legitime interesse i at håndhæve ordensreglementet for Brøndby Stadion

Retsgrundlaget for vores behandling af oplysninger om lovovertrædelser og strafbare forhold er databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4.

3.4.4 Modtagere af personoplysninger

Oplysningerne deles med vores it-leverandører (databehandlere), som opbevarer oplysningerne for os og behandler dem efter vores instruks.

Oplysningerne kan derudover videregives til politiet i forbindelse med efterforskning af alvorlige hændelser, herunder lovovertrædelser, samt til Brøndbys advokater i forbindelse med overtrædelser af ordensreglementet.

3.4.5 Opbevaring

Oplysningerne opbevares som udgangspunkt indtil der er taget stilling til eventuelle sanktioner og disse er fuldbyrdet - i tilfælde af karantæne indtil denne er afsluttet.

3.5 Kundeservice

3.5.1 Formål

Når du henvender dig til vores kundeservice, behandler vi personoplysninger om dig med henblik på at kunne behandle din henvendelse.

3.5.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Navn og kontaktoplysninger, herunder adresse, e-mailadresse og telefonnummer
  • Øvrige oplysninger du giver os i forbindelse med din henvendelse

3.5.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig for at vi kan forfølge vores legitime interesse i at behandle de henvendelser, vi modtager.

3.5.4 Modtagere af personoplysninger

Oplysningerne deles med vores it-leverandører (databehandlere), som opbevarer oplysningerne for os og behandler dem efter vores instruks.

I forbindelse med behandlingen, kan personoplysningerne blive overført til en databehandler i USA. Grundlaget for overførslen er EU-Kommissionens standardkontraktsbetemmelser i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra c.

Derudover etablerer og opretholder vi supplerende foranstaltninger i det omfang, vi vurderer at dette er nødvendigt for at sikre dig et beskyttelsesniveau, som i alt væsentligt svarer til det beskyttelsesniveau, der er gældende indenfor EU.

Du kan få en kopi af de førnævnte standardkontrakter ved at kontakte os – du finder vores kontaktoplysninger i afsnit 2 ovenfor.

Derudover kan vi videregive oplysningerne til tredjeparter, eksempelvis advokater eller andre rådgivere, hvis dette er nødvendigt for at sikre en korrekt og hensigtsmæssig behandling af din henvendelse.

3.5.5 Opbevaring

Hvis din henvendelse fører til en økonomisk transaktion, opbevares oplysningerne i fem år fra udgangen af det år, den seneste transaktion har fundet sted.

Øvrige henvendelser opbevares i to år fra udgangen af det år, behandlingen af henvendelsen er afsluttet.

3.6 Sociale medier

3.6.1 Formål

Hvis du besøger vores sider på sociale medier (Facebook og Instagram) behandler vi personoplysninger om dig med henblik på at udarbejde statistik og optimere vores sider på sociale medier.

Vores behandling baserer sig på de statistikker Facebook udarbejder, og vi er derfor fælles dataansvarlige med Facebook. Du kan læse mere om det fælles dataansvar her.

3.6.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Statistikdata fra Facebook og Instagram

3.6.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig for at vi kan forfølge vores legitime interesse i at optimere vores sider på sociale medier på baggrund af en forståelse af trafikken på siderne.

3.6.4 Modtagere af personoplysninger

Vi er fælles dataansvarlige med Facebook. Du kan læse mere om det fælles dataansvar her.

3.6.5 Opbevaring

Vi opbevarer som udgangspunkt statistik for din brug af sociale medier i op til tre år. Vi har ingen indflydelse på, hvor længe Facebook opbevarer de pågældende oplysninger.

3.7 Leverandører og samarbejdspartnere

3.7.1 Formål

Hvis du er (kontaktperson hos) vores leverandører eller samarbejdspartnere behandler vi personoplysninger om dig med henblik på at kunne administrere vores relation til dig eller den virksomhed, du repræsenterer.

3.7.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Navn og kontaktoplysninger, herunder din arbejdsadresse, -e-mailadresse og - telefonnummer
  • Korrespondance og handelshistorik

Disse oplysninger stammer fra dig selv eller den virksomhed, du repræsenterer.

3.7.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er:

  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, idet behandlingen er nødvendig for at indgå eller opfylde en kontrakt med dig eller den virksomhed, du repræsenterer
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig for at vi kan forfølge vores legitime interesse i at optimere forholdet til vores leverandører og samarbejdspartnere, samt at kommunikere effektivt med dem

3.7.4 Modtagere af personoplysninger

Oplysningerne deles med vores it-leverandører (databehandlere), som opbevarer oplysningerne for os og behandler dem efter vores instruks.

3.7.5 Opbevaring

Oplysningerne opbevares så længe vi har en aktiv relation til dig eller den virksomhed, du repræsenterer. Vi anser relationen for aktiv, hvis vi inden for de seneste seks kalenderår har haft mindst en transaktion med dig eller den virksomhed, du repræsenterer.

3.8 Aktionærer

3.8.1 Formål

Hvis du er aktionær i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S, behandler vi oplysninger om dig med henblik på at kunne administrere vores ejerbog, indkalde til dig til generalforsamlinger og afvikle generalforsamlinger, samt foretage lovpligtig indberetning til Erhvervsstyrelsen.

3.8.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Navn og kontaktoplysninger (adresse)
  • Oplysning om antallet af aktier i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S, du ejer
  • Hvis du ejer mere end 5 % af aktiekapitalen i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S behandler vi endvidere dit cpr-nummer

Vi modtager oplysningerne fra VP Securities A/S, cvr-nummer 21599336.

3.8.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, idet behandlingen er nødvendig for at opfylde de retlige forpligtelser, der påhviler os i henhold til selskabsloven.

Retsgrundlaget for behandling af dit cpr-nummer er databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1.

3.8.4 Modtagere af personoplysninger

Oplysningerne deles med vores it-leverandører (databehandlere), som opbevarer oplysningerne for os og behandler dem efter vores instruks.

Oplysningerne videregives derudover til Erhvervsstyrelsen.

3.8.5 Opbevaring

Vi opbevarer oplysningerne så længe du ejer aktier i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S og tre år fra udgangen af det år, du har afhændet de sidste aktier. Hvis du har været registreret på selskabets insiderliste, opbevares disse oplysninger dog i fem år fra udgangen af det år, du ikke længere har været omfattet af kravet om at fremgå af insiderlisten.

3.9 Nyhedsbreve og markedsføring

3.9.1 Formål

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev behandler vi oplysninger om dig med henblik på at kunne sende nyhedsbreve og anden markedsføring til dig.

Tilsvarende behandler vi personoplysninger om dig, hvis du har handlet i Brøndby Shoppen (shoppen.brondby.com), med henblik på at kunne markedsføre tilsvarende produkter overfor dig.

3.9.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Navn
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer
  • Eventuel købshistorik (hvis vi har indsamlet dine oplysninger i forbindelse med køb i Brøndby Shoppen)
  • Oplysninger om dine samtykker til at modtage markedsføringsmateriale, herunder oplysninger om, hvornår samtykker er givet og eventuelt trukket tilbage

3.9.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig for at vi kan forfølge vores legitime interesse i at markedsføre os overfor vores kunder og andre, som har indikeret interesse i at modtage markedsføringsmateriale fra os.

3.9.4 Modtagere af personoplysninger

Oplysningerne deles med vores it-leverandører (databehandlere), som opbevarer oplysningerne for os og behandler dem efter vores instruks.

I forbindelse med behandlingen, kan personoplysningerne blive overført til en databehandler i USA. Grundlaget for overførslen er EU-Kommissionens standardkontraktsbetemmelser i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra c.

Derudover etablerer og opretholder vi supplerende foranstaltninger i det omfang, vi vurderer at dette er nødvendigt for at sikre dig et beskyttelsesniveau, som i alt væsentligt svarer til det beskyttelsesniveau, der er gældende indenfor EU.

Du kan få en kopi af de førnævnte standardkontrakter ved at kontakte os – du finder vores kontaktoplysninger i afsnit 2 ovenfor.

3.9.5 Opbevaring

Oplysningerne opbevares i to år fra udgangen af det år, hvor det første af følgende forekommer:

  1. Du framelder dig nyhedsbrevet eller trækker dit samtykke til at modtage markedsføring tilbage
  2. Vi har ikke anvendt dine oplysninger til at sende markedsføringsmateriale til dig i en sammenhængende periode på 12 måneder.

3.10 Digitale platforme

3.10.1 Formål

Hvis du benytter vores digitale platforme (brondby.com, shoppen.brondby.com, Brøndby IF-appen, m.fl.), behandler vi oplysninger om dig med henblik på at kunne levere tjenesteydelser til dig samt for på anden måde at interagere med dig, samt for at kunne optimere vores digitale platforme på baggrund af information om din og andres brug af de enkelte platforme.

Derudover behandler vi oplysningerne med henblik på at målrette vores markedsføring, samt for at forebygge svindel.

3.10.2 Kategorier af personoplysninger vi behandler

  • Profiloplysninger, herunder navn og kontaktoplysninger (adresse, e-mailadresse og telefonnummer)
  • Oplysninger om medlemskab (medlemsnummer, type af medlemskab, etc.)
  • Oplysninger indsamlet gennem brug af cookies eller lignende teknologier, herunder oplysninger om hvordan du har nået vores digitale platform, det udstyr du anvender til at tilgå vores digitale platform (hardware, browser, operativsystem og plugins), din IP-adresse, din interaktion med indhold, herunder hvilket indhold du har ’liket’ eller delt, hvilke videoer du har set og hvor længe, hvilke annoncer du har set eller interageret med, hvilke links du klikker på, eventuelle søgninger, du har lavet, hvor længe du har været på en side og andre interaktioner
  • Dit tilhørsforhold som kunde, leverandør eller samarbejdspartner, herunder transaktioner, henvendelser til kundeservice og brug af billetter
  • Oplysninger du udfylder i formularer
  • Lokationsdata (for de platforme og services, der kun kan anvendes, når du befinder dig fysisk på Brøndby Stadion)

En del af oplysningerne indsamles som nævnt gennem cookies og tilsvarende teknologier. Det kan du læse mere om i vores cookiepolitik.

3.10.3 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger til de nævnte formål er

  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, idet behandlingen er nødvendig for at indgå eller opfylde en kontrakt med dig
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig for at vi kan forfølge vores legitime interesse i at tilbyde dig sikre og velfungerende digitale platforme

3.10.4 Modtagere af personoplysninger

Oplysningerne deles med vores it-leverandører (databehandlere), som opbevarer oplysningerne for os og behandler dem efter vores instruks.

3.10.5 Opbevaring

Oplysningerne opbevares så længe du har en aktiv profil på de enkelte digitale platforme. Vi anser en profil for aktiv, hvis vi har haft en interaktion med profilen inden for den seneste seks år.

Du kan dog selv slette visse oplysninger via din profil på de enkelte platforme.

4 Opbevaring

Personoplysninger opbevares som udgangspunkt som angivet under de enkelte behandlingsaktiviteter i afsnit 3 ovenfor.

Vi kan dog opbevare oplysninger i længere tid, hvis det er nødvendigt for at efterleve en retlig forpligtelse, vi er eller måtte blive pålagt, eller hvis det er nødvendigt for at fastlægge eller forsvare et retskrav eller gøre et retskrav gældende.

5 Dine rettigheder

Når vi behandler personoplysninger om dig, har du følgende rettigheder:

  • Ret til at trække samtykke tilbage. Hvis vi behandler oplysningerne på grundlag af et samtykke fra dig, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Det gør du ved at kontakte os på [email protected]. Tilbagetrækning af samtykket gælder kun for behandling af personoplysninger efter det tidspunkt, du har trukket samtykket tilbage og påvirker således ikke lovligheden af tidligere behandlinger.
  • Ret til indsigt. Du har ret til at oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig, samt vilkårene for denne behandling. I den forbindelse har du ret til at modtage en kopi af de oplysninger, vi behandler om dig.
  • Ret til berigtigelse. Du ret ret til at få berigtiget oplysninger, vi behandler om dig, hvis disse ikke er korrekte, ligesom du har ret til at få suppleret de oplysninger, vi behandler om dig, hvis de ikke er fyldestgørende.
  • Ret til sletning. I visse tilfælde har du ret til at få slettet personoplysninger, vi behandler om dig (retten til at blive glemt)
  • Ret til begrænsning af behandlingen. I visse tilfælde har du ret til at få begrænset behandlingen af de personoplysninger, vi behandler om dig.
  • Ret til data portabilitet. Hvis vi behandler oplysninger om dig på grundlag af dit samtykke eller med henblik på opfyldelse af en kontrakt, har du ret til at modtage de personoplysninger, vi behandler om dig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format
  • Ret til at gøre indsigelse mod behandlingen. Hvis vi behandler personoplysninger om dig på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, har du ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af grunde, der vedrører din særlige situation

Du kan udøve dine rettigheder ved at kontakte os på [email protected]. Vær opmærksom på, at der gælder visse betingelser og begrænsninger for dine rettigheder. Vi er derfor ikke nødvendigvis forpligtede til at imødekomme dine anmodninger.

Du har dog altid ret til at klage til en tilsynsmyndighed – i Danmark er det Datatilsynet. Du kan læse mere om, hvilke muligheder du har for at klage til Datatilsynet på Datatilsynets hjemmeside.

6 Opdatering af privatlivspolitikken

Brøndby kan løbende ændre denne persondatapolitik, hvis det er nødvendigt for at give en retvisende beskrivelse af vores behandling af personoplysninger.

I tilfældet af at der sker væsentlige ændringer i vores behandling af personoplysninger om dig, som vi allerede er i besiddelse af, vil du blive underrettet direkte om opdateringen (fx via e-mail).

Denne privatlivspolitik er senest blevet opdateret i oktober 2022.