Ny app og nyt digitalt univers
12.01.2022 10:22
Vi tager i dag et stort skridt mod vores digitale fanzone med Brøndby IF-appen, som du nu kan downloade fra App Store og Google Play.
Appen er en del af Mit Brøndby IF på mit.brondby.com, hvor du kan oprette en profil og samle nyheder om klubben, vores nye videoplatform Brøndby TV og Brøndby TV+ samt dit sæsonkort og meget mere.
Brøndby IF-appen kommer til at have alle nyheder fra klubben som kampprogram, resultater og hold- og spillerstatistik lige ved hånden, ligesom du også kan have en digital udgave af dit sæsonkort liggende i appen, til når du skal på Brøndby Stadion.
Der er nem adgang til både billetkøb og Brøndby Shoppen, og du kommer til at kunne tilpasse notifikationer efter eget ønske, så du kun får besked om de nyhedsopdateringer, du ønsker.
Den nye app kommer til at erstatte Brøndby Matchday, så skal du deltage i konkurrencen om tilskuertallet på Brøndby Stadion eller stemme på kampens spiller, er det også i Brøndby IF-appen.
Med den nye app lægger vi også Brøndby Indefra i graven, for som en del af Mit Brøndby IF lancerer vi også Brøndby TV og Brøndby TV+.
Brøndby TV og Brøndby TV+ vil være tilgængelig på computeren, og både AppleTV og Chromecast er understøttet fra mobil og computer, så du kan få indholdet direkte over på dit tv, hvis du ønsker det. Videoplatformen er båret af StreamAMG, der leverer samme platform til 70% af klubberne i Premier League, storklubber i La Liga og Serie A. Med andre ord betyder det et løft i kvaliteten af videoindholdet, ligesom highlights, ’90 på 20’ og kampe også vil blive i bedre kvalitet.
Brøndby IF-appen kan downloades fra App Store og Google Play.
Hvis du har spørgsmål eller idéer til forbedringer af appen, Brøndby TV eller mit.brondby.com er du velkommen til at kontakte os på [email protected].