Debut til tre Masterclass-spillere på U16-landsholdet

19.09.2023 09:33

Tre af vores spillere fra U15-holdet i Masterclass, Ali Al-Najar, Jacob Ambæk og Sander Larsen, fik i søndags deres debut på det danske U16-landshold, som lige nu deltager i en miniturnering i Belgien.

Her startede Al-Najar og Ambæk inde i kampen mod Tyrkiet, mens Sander Larsen kom på banen kort før pausen, og dermed fik alle tre spillere deres debut i den rødhvide landsholdstrøje.

Kampen endte 2-1 til Tyrkiet, men allerede tirsdag spiller danskerne igen, hvor de møder Portugal.

Du kan i denne artikel få det fulde overblik over, hvordan det gik vores Superliga- og Masterclass-spillere, da de var i aktion i den netop overståede landsholdstermin.

Du kan også læse mere om, hvem der skal afsted på kvindesiden her.