Gå "græssat": Brøndby Stadions grønsvær sættes til salg

31.05.2016 11:45

Nu kan du få et eksklusivt Brøndby-minde med hjem i haven og endda spille bold på det samme græs som de blågule Superliga-spillere.

Onsdag den 1. juni begynder arbejdet nemlig med at give Brøndby Stadion en ny bane, så den står klar til spillerne udfoldelser i den nye sæson. Alle fans med lyst til at hjemføre et stykke af den nuværende grønsvær kan derfor kigge forbi stadion på onsdag den 1. juni, hvor blot 100 stykker vil ligge klar til salg.

Hvert stykke, der har cirka samme størrelse som en straffesparksplet, koster 64 kr. Det er kun muligt at købe ét stykke pr. person, og betalingen foregår i Brøndby Shoppen, som åbner kl. 9:30. Herefter kan man bruge sin kvittering til at afhente det eksklusive Brøndby-græs ved Sluktørsten-indgangen til Nordea-tribunen.

Salget af plænestykker kører frem til kl. 16:00, eller så længe lager haves.

LÆS OGSÅ:
- Brøndby Shoppen leverer gaveidéen til fars dag
- Masterclass-weekenden bød på to sejre og en uafgjort