Brøndby Women skriver treårig kontrakt med ungt kæmpetalent

16.08.2026 05:58

15-årige Kaya Mortensen bliver officielt en del af førsteholdstruppen hos Brøndby Women, efter hun har underskrevet en treårig kontrakt med kvindeholdet.

Det unge kæmpetalent, som får nummer 22, har været en del af Pige Talent i tre år, og allerede på i dag kan hun få sin første kamp på græsset i gult og blåt. 

Her er hun nemlig en del af truppen, når Brøndby Women drager mod Ceres Park Vejlby i udekampen mod AGF.

Dagen i dag er dog ikke en helt almindelig kampdag. Det er nemlig også Kaya Mortensens fødselsdag, og dermed vil hun muligvis kunne fejre sin fødselsdag med officiel debut som præcis 15 år og nul dage. 

Head of Women’s Football Kim André Pedersen er imponeret over det unge kæmpetalent.

- Vi er meget glade for at have underskrevet en længerevarende kontrakt med Kaya.

- Kaya er en spiller, som regelmæssigt har trænet med Brøndby Women i halvandet år, og i løbet af denne periode har hun udviklet sig meget. 

- Kaya er dygtig med bolden, meget teknisk stærk og har en rigtig god fodboldforståelse for sin alder. Med kontrakten med førsteholdet sætter vi stort fokus på en ung dansk pige, som skal udvikle sig. Hun er ung, men samtidig klar til det niveau, som vi ser hende på, slutter han.

Selv fortæller Kaya Mortensen om kærligheden til Vestegnen.

- Brøndby IF er min klub. Både min storebror og lillebror spiller her, og man bliver hurtigt en del af et stort fællesskab. Efter jeg så en kamp på Brøndby Stadion for første gang, var jeg fan. Jeg er glad og stolt over, at jeg nu får muligheden for selv at spille her. Med Danmark bedste fans glæder jeg mig til at kunne vise kvindefodbolden frem på Vestegnen, hvor jeg ser frem til at fortsætte min udvikling. 

Næste hjemmebanekamp venter 19. august, hvor de forsvarende mestre HB Køge kommer på besøg på 1964 Park. Find din billet her.