Gratis udebanetur til Køge på lørdag

06.05.2026 12:21

OPDATERING

Den store interesse for udebaneturen betyder, at alle buspladser nu er booket.

Det er dog fortsat muligt at tilmelde sig arrangementet og selv køre til Capelli Sport Stadion, hvor du fortsat modtager:

Kampbillet til HB Køge vs. Brøndby Women
Voucher på 50 kr. til mad på stadion
Brøndby IF flag til kampen
_______________________________________________________________

Lørdag 9. maj går Brøndby Women ind i sæsonens afgørende fase, når HB Køge venter på Capelli Sport Stadion kl. 16:00.

Med fire point op til HB Køge og kun 12 point tilbage at spille om er der fortsat alt at kæmpe for i jagten på guldet og derfor har holdet brug for massiv blå-gul opbakning på tribunerne.

Brøndby Women inviterer derfor fans, samarbejdsklubber og partnere med på en fælles udebanetur til Køge, hvor målet er klart: Vi skal skabe en tribune, der både kan ses og høres.

Der stilles gratis busser til rådighed fra Brøndby Stadion.

Det får du med
Alle deltagere modtager:

  • Kampbillet til HB Køge vs. Brøndby Women
  • Gratis bus tur/retur fra Brøndby Stadion til Capelli Sport Stadion
  • Drikkevarer i bussen
  • Voucher på 50 kr. til stadionplatte på Capelli Sport Stadion
  • Brøndby IF flag
  • Kampdagsstemning sammen med resten af den blå/gule fanbase

Praktisk Info
Afgang: Lørdag 9. maj kl. 14:45 fra Brøndby Stadion

Kampstart: Kl. 16:00 på Capelli Sport Stadion

Retur: Busserne kører retur efter kampen med forventet afgang mod Brøndby Stadion omkring kl. 18:15.

Mød op i gult
Vi opfordrer alle deltagere til at møde op i gult og være med til at skabe en gul kulisse i Køge.

Mød spillerne efter kampen
Efter slutfløjt vil der være mulighed for at møde spillerne fra Brøndby Women og få autografer. Så bliv hængende efter kampen og vær med til at hylde holdet på udebane.

OBS.
Arrangementet er gratis, men ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 250 kr. Dette er for at sikre, at alle pladser bliver brugt af fans, der ønsker at støtte holdet på dagen.

TILMELD DIG HER

Der er begrænset antal pladser, og tilmelding foregår efter først til mølle princippet.