Call me besøger Familie Fanzonen til jubilæumskampen

13.02.2025 12:39

Hele denne uge sætter Brøndby IF og Call me fokus på mænds mentale trivsel samt vigtigheden af at åbne op og række ud, når livet gør ondt.

Derfor vil du op til fredagens jubilæumskamp på Brøndby Stadion kunne besøge Call me's aktiveringscontainer i Familie Fanzonen fra tre timer før kickoff.

Her kan du nyde en kop kaffe og bl.a. få en snak med Brøndby-fan, Emil Schjøtt, som er en af initiativtagerne til denne uges kampagne om mænds mentale trivsel, samt møde andre med-fans.

Aktiveringscontaineren skal i lige så høj grad ses som et mødested, hvor du kan få muligheden for at møde ligesindede og måske endda blive inspireret til at dele din personlige historie.

Den bedste forbindelse er den, vi har med hinanden. Lad os tage de dybe samtaler og sikre, at ingen står alene. Læs mere på callhim.dk og vær en del af samtalen.

Vind en oplevelse, du kan dele med andre
I forbindelse med kampagnen udlodder Call me samtidig præmier, hvor du bl.a. kan vinde en VIP-oplevelse for to til en 3F Superliga-kamp på Brøndby Stadion.

Se hvordan du deltager her.