Udsolgt udebaneafsnit i Randers

14.04.2025 09:53

I forrige uge kunne vi melde ud, at vores udebaneafsnit på Cepheus Park igen blev udvidet fra 1.700 pladser til omtrent 2.400 til fredagskampen mod Randers FC 25. april efter god dialog med værterne.

Alle billetter til udebaneafsnittet, herunder de ekstra pladser, er nu udsolgt. Dermed kan vi se frem til støtte fra 2.400 medrejsende Brøndby-fans i Randers, når holdet går på banen for at kæmpe for revanche og tre vigtige point til tabellen i 3F Superligaen.

Praktisk information
Det er ikke længere et krav, at der skal være påtrykt navn på billetten, som du kan læse mere om her.

Der vil derfor ikke være ID-tjek ved indgangen.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at købe billetter til hjemmeholdets afsnit.

Kom til fredagskamp i påsken på Brøndby Stadion
På fredag møder vi FC Nordsjælland på Brøndby Stadion i en kamp, hvor vi skal bygge videre på den fornemme start på Mesterskabsspillet, der tæller tre sejre ud af tre mulige.

Der er stadig billetter til opgøret langfredag, så nyd påsken på Brøndby Stadion og støt de blågule i jagten på endnu en sejr.

Find billetsalget her.