Ugeprogram: Forberedelser frem mod AGF

14.10.2024 09:03

Vi går ind i de sidste dage af landsholdspausen, hvor 12. runde af 3F Superligaen starter i weekenden, og hvor vores kamp mod AGF først spilles mandag i næste uge.

For herrernes vedkommende venter der nemlig en mandagskamp i Aarhus på den anden side af denne uge, og dagene går således på forberedelse til kampen på Ceres Park, hvor vi mandag kl. 19:00 møder AGF foran et udsolgt udebaneafsnit.

Tirsdag venter der en træningskamp for herrerne, når de møder FC Nordsjælland kl. 13:00 på bane 3. Kampen er åben for tilskuere, men bliver ikke streamet på Brøndby TV. Læs mere.

Åbent hus i Familie Lounge tirsdag
Efterårsferien er over os, og derfor byder vi tirsdag velkommen til et åbent hus-arrangement i Familie Lounge på Brøndby Stadion, hvor der er masser aktiviteter for blågule familier. 

Arrangementet finder sted fra kl. 09:00 til kl. 15:00, og der er åbent for alle. Man behøver derfor ikke være medlem af Brøndby Junior for at komme forbi og deltage i de mange aktiviteter. 

Kvindeholdet
Vores kvinder var i weekenden en tur til Hjørring, hvor de mødte Fortuna Hjørring.

Her tog de fra Nord Energi Arena med ét point med et 2-2-resultat efter at have været foran 2-1 frem til overtiden, hvor hjemmeholdet dog fik udlignet til slutresultatet.

I den kommende weekend skal kvinderne spille deres 10. kamp i Gjensidige Kvindeligaen hjemme i Brøndby, hvor de møder AGF på Bane 2 lørdag kl. 13:00.

Billetsalget til Derby starter torsdag
Den næste hjemmekamp på Brøndby Stadion venter 27. oktober, og her er det FC København der kommer forbi til sæsonens andet Derby i 3F Superligaen.

Her får drengene brug for alt den opbakning, et tændt Brøndby Stadion kan levere, i jagten på tre yderst vigtige point.

Billetsalget til Derbyet starter på torsdag kl. 13:00 for billetabonnementer, mens det åbne salg begynder mandag 21. oktober kl. 13:00.

Vi har i denne artikel samlet samlet vigtige informationer om billetsalget til Derbyet på Brøndby Stadion. 

Find billetsalget her.

Masterclass
U19-talenterne fra Brøndby Masterclass skal som de eneste i aktion i weekenden, når de tørner sammen med FC Nordsjælland på Right to Dream Park i Farum.

Her skal de forsøge at bygge videre på den fornemme 5-2-sejr seneste mod Sønderjyske Fodbold, når de møder FC Nordsjælland lørdag kl. 13:00.