
CV: Tak til Niels
14.11.2022 07:46
Efter 3 ½ år ved roret stopper cheftræner Niels Frederiksen i Brøndby IF. Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller om afskeden.
- Niels har været den helt rigtige træner for Brøndby IF, siden han kom til klubben tilbage i 2019, og han har i perioden gjort et rigtig flot stykke arbejde. Niels har skrevet sig ind i historiebøgerne som den cheftræner, der hjemtog mesterskabet til Vestegnen efter 16 års fravær, og derfor fortjener Niels størst mulig tak for hans store bidrag.
- Niels og jeg har som bekendt igennem længere tid haft en dialog om fremtiden. Vi havde samme dialog om fremtiden for et par sæsoner siden, hvor vi dengang blev enige om at forlænge den daværende aftale. I vores dialog denne gang er Niels og jeg i fælles forståelse nået frem til, at vi nu skal videre hver for sig. Vi ønsker Niels alt det bedste i hans videre karriere.
- At vi siger farvel til Niels i dag, betyder, at det øvrige trænerteam vil forestå træningen af Superliga-holdet, indtil vi har en ny cheftræner på plads.
Du kan her læse Niels Frederiksens ord om sit farvel til Brøndby IF.