Sejr over Aalborg Freja i Sydbank Pokalen

28.10.2021 17:58

Det endte med en sejr på 3-0 i Sydbank Pokalen over Serie 1-holdet Aalborg Freja torsdag aften. Sejren betyder dermed, at vi er videre til kvartfinalen. 

Vi sad tungt på kampen fra første fløjt, og der skulle blot gå et kvarters tid, før Pavlovic kunne sende bolden i netmaskerne på hovedstød efter et fremragende indlæg af Blas Riveros fra venstresiden.

Der var optræk til flere store chancer i og omkring feltet i første halvleg, da serieholdet stod lavt foran eget felt, men mandskaberne kunne gå til pause ved en Brøndby-føring på et enkelt mål.

Efter pausen skulle Jagvir Singh bruge seks minutter, inden han skød bolden i kassen med sit svage ben, da han ved feltets bue lagde bolden ind bag Aalborg Frejas keeper.

Fallenius ville også på tavlen, og det kom han efter lidt over en times spil, da han stak afsted i dybden, trak forbi keeperen og lagde bolden ind i målet til til slutresultatet på 3-0.