Brøndby Stadion har efterårets bedste bane i 3F Superligaen

07.12.2021 11:02

Græstæppet på Brøndby Stadion topper ved vinterpausen listen over Danmarks Bedste Bane i 3F Superligaen.

Det viser en opgørelse fra Spillerforeningen

Hvert år kårer Spillerforeningen nemlig sammen med de 12 respektive anførere i 3F Superligaen Danmarks bedste bane. Inden vinterpausen deler de resultatet af, hvordan stillingen ser ud undervejs - og her topper vi listen.

Rent praktisk foregår det således, at efter hver kamp bedømmer udeholdets anførere, hvordan det pågældende underlag har været at spille på, og ved sæsonens afslutning bliver Danmarks Bedste bane så fundet baseret på det højeste gennemsnit. 

Banen på Brøndby Stadion blev i mesterskabssæsonen 2020/21 kåret til Danmarks bedste.