Getty Images

Målscorer Børkeeiet: Synd vi ikke får tippet det til vores fordel

08.08.2021 17:55

Søndag endte det desværre med et ærgerligt Derby-nederlag til de blågule, da det sluttede 4-2 på tavlen. Målscorer Tobias Børkeeiet føler dog ikke nødvendigvis, at det behøvede at gå sådan.

- Det er lidt en sjov kamp i dag. Jeg føler, det er tæt, og vi hænger godt med. Jeg føler samtidig, at vi har nogle gode perioder, men så har FCK lidt ekstra til sidst, hvor jeg ikke helt synes, vi formår at stå imod. 

Nordmanden, der hidtil i denne sæson har gjort sig i midterforsvaret, var i dag tilbage på midtbanen, og det var noget noget, der bekom målscoren godt.

- Jeg var tilbage på midtbanen, og det er selvfølgelig der, hvor jeg føler mest hjemme. Men jeg spiller naturligvis der, hvor cheftræneren placerer mig, og så forsøger jeg at yde mit bedste for holdet. Jeg føler, jeg leverer en god præstation. Det er synd, at vi ikke får tippet kampen over til vores fordel. 

Børkeeiet roser holdkameraterne efter nederlaget, men er klar over, at der skal findes noget ekstra frem, for at tage pointene i den kommende kamp.

- Vi kæmper og gør det, vi kan. Vi mangler det sidste i dag, og det er klart, at det må arbejde at få med os videre til næste kamp, afslutter nordmanden. 

Næste gang de blågule skal i aktion er på fredag, når FC Nordsjælland lægger vejen forbi Brøndby Stadion.