Zorniger: Mere aggressive i genpresset

21.09.2016 16:15

I morgen aften drager de blågule til Lyngby Stadion, hvor Lyngby Boldklub venter i sæsonens 10. kamp for Brøndby IF i Alka Superligaen. I sæsonen hidtil har "drengene fra Vestegnen" nappet tre udebanesejre og spillet en enkelt kamp uafgjort med en målscore på 13-3 i Brøndby IF’s favør.

Cheftræner Alexander Zorniger tror på, at de gode resultater på udebane kan fortsætte, men det kræver et Brøndby-hold, som er langt mere direkte i sit spil, end det var tilfældet mod Viborg FF i sidste spillerunde. Cheftræneren forklarer:

- Både vi og Lyngby har i de første runder lykkedes med at skabe en masse chancer, så det kan godt blive en underholdende kamp med en masse chancer i begge ender af banen. Det var tydeligt i Lyngbys kamp mod AaB i mandags, at Lyngby er et godt organiseret hold, som er taktisk veldisciplineret med hurtige angribere, der kan gøre det svært for alle i ligaen. Selv uden et par af deres vigtigste spillere lykkedes de med at slå AaB, som vi på egen krop har oplevet som en af de sværeste modstandere i Alka Superligaen.

- Hvis vi spiller, som vi gjorde mod Viborg FF, hvor vi gjorde tingene unødvendigt komplicerede for os selv, så kan vi få svært ved at skabe mange chancer mod Lyngby. Vi skal derfor gå på banen i morgen aften og spille vores direkte spil, hvor vi kun har få boldberøringer, før vi kommer til afslutninger. Vi skal ud og lægge pres på deres spillere og angribe rummet bag deres defensiv, og så skal vores defensive organisation være meget mere aggressiv i genpresset, når vi mister bolden.

Kampen vises på TV3+ kl. 20:00. Tror du, at der bliver score flest mål i første halvleg, kvitterer Bet25.dk med odds 3.05.

Husk i øvrigt, at at næste hjemmekamp spilles allerede på søndag kl. 16:00, hvor modstanderen hedder OB. Du kan købe billet her. Hvis du tager cyklen, kan du dog komme gratis ind på en af endetribunerne - læs mere om det tilbud lige her.

Foto: Getty Images