
Denne Brøndby-trup sætter kurs mod Haderslev
05.03.2016 13:24
Kamil Wilczek scorede i sin debut, da Brøndby IF i søndags åbnede Alka Superliga-foråret med en 1-0-sejr over Hobro IK. Søndag kl. 16:00 får den polske angriber en ny chance for at komme på tavlen, når det går løs på udebane mod SønderjyskE.
Cheftræner Thomas Frank har udtaget 18 spillere til opgøret mod de stærke sønderjyder, som ligger side om side med de blågule i tabellen. Du kan se alle navnene nedenfor.
Daniel Agger og Rodolph Austin er desværre ikke at finde på listen. Begge spillere har været i kamp mod uret for at blive klar efter de skader, der tvang dem ud af 1-0-sejren over Hobro IK i søndags. Da ingen af dem er på 100 % endnu, har cheftræneren valgt at lade dem sidde over mod SønderjyskE.
Hovedpartner Bet25.dk udbyder selvfølgelig odds på kampen, og i skrivende stund kan du eksempelvis få pengene 9.00 gange igen, hvis Kamil Wilczek scorer på et hovedstød.
Skal du en tur til Haderslev for at støtte Thomas Franks tropper, kan du købe billet til udebaneafsnittet ved at trykke her. Vil du se kampen i fjernsynet, skal du tænde for CANAL9.
Truppen til udekampen mod SønderjyskE
1. Frederik Rønnow (GK)
16. Mads Toppel (GK)
2. Jesper Juelsgård
6. Martin Ørnskov
7. Thomas Kahlenberg
9. Teemu Pukki
10. Magnus Eriksson
11. Johan Elmander
12. Frederik Holst
13. Johan Larsson
15. David Boysen
17. Riza Durmisi
18. Lebogang Phiri
19. Christian Nørgaard
20. Kamil Wilczek
21. Andrew Hjulsager
25. Christian "Greko" Jakobsen
28. Malthe Johansen
LÆS OGSÅ:
- Frank: Ingen nemme kampe
- Holst: Vi skal være skarpe
- Optakt: Info of stats om SJE-BIF