
Masterclass-optakt: Med Auri ved U19-roret
14.08.2015 15:12
Efter Per Frandsen er tiltrådt som cheftræner i 2. divisionsklubben AB, har den tidligere Brøndby-spiller og -træner Auri Skarbalius overtaget styringen med Brøndby IF's U19-hold.
Og den litauiske træner, som i denne uge startede på sit nye job, skal forsøge at forbedre sidste års pointhøst, der rakte til en sjetteplads i rækken. Den opgave starter allerede på lørdag, når Auri og hans U19-talenter drager til Silkeborg for at spille sæsonens første kamp, og inden den kamp tog vi en snak med cheftræneren for at blive klogere på, hvad vi kan forvente af Masterclass-spillerne.
Vores mål for sæsonen er...
Jeg forventer, at vi...
Som træner har jeg altid arbejdet ud fra, at vi skal præstere - men hvad er ”at præstere”? Vi har nogle dyder herude i Brøndby og nogle forventninger til spillerne, som de skal leve op til. Så dagen efter en kamp, når vi evaluerer, ser vi på, hvordan det så er gået med at leve op til de dyder. For holder du fokus på præstationen i forhold til de planer, vi har lagt, så kommer udviklingen af sig selv. Og det er det, det gælder om – at blive bedre hver dag. Og så kommer resultaterne, og så ender vi også med at overhale de andre i tabellen. Så det er min rækkefølge.
Jeg er spændt, tændt og glad og sulten. Og jeg ser rigtig meget frem til – og forventer – at skulle arbejde med unge mennesker, der er engageret og vil det her. Men jeg skal også selv huske på, at de jo stadig går i skole, og de stadig er i overgangen til at forstå, hvad det vil sige at være professionel fodboldspiller.
En spiller, folk skal holde ekstra øje med, er...
Vores største udfordring i år bliver...
Når du har et hold som U19, er de så tæt på seniorfodbold, at du gerne vil teste dem på seniorniveau. Det vil sige, at de får lov til at træne med førsteholdet, være med i reserveholdstruppen og sidde på bænken til Superliga-kampe. Så udfordringen for os bliver at fokusere på hele holdet for at kunne præstere taktisk og på andre parametre og have fælles træninger. Altså at få samlet spillerne frem for at fokusere på de enkelte.