Mads Nielsen på talentvæggen

30.09.2013 11:14

I sommer forlængede den 19-årige midterforsvarer Mads Nielsen sin kontrakt med Brøndby IF og blev rykket op i Superligatruppen. I pokalkampen mod Hvidovre i slutningen af august fik det garderhøje Brøndby-talent de første officielle minutter på førsteholdet.

Derfor blev væggen i talentkælderen, Wall of Talent, for nylig et billede rigere. Billederne på denne væg repræsenterer de spillere, som er gået gennem Brøndby IF's talentudvikling for senere at få debut for klubbens bedste hold.

Blandt billederne på Wall of Talent finder man spillere som Daniel Agger, Thomas Kahlenberg, Daniel Wass og senest Frederik Holst, Riza Durmisi, Kristian Andersen, Patrick da Silva og Andrew Hjulsager. Nu er et nyt navn i form af Mads Nielsen blevet tilføjet.

MN

Mads Nielsen ved sit billede på væggen i talentkælderen.