Patrick da Silva: Fedt trods nederlag

04.03.2013 08:31

Unge Patrick da Silva fik officiel debut for Brøndby IF i søndagens nederlag i Superligaen til Randers Fc.

Selv om omstændighederne for debuten kunne være bedre, var det alligevel en glad "Silva", som brondby.com talte med.

Dejligt med støtten som ny spiller

- Der var nerver på inden kampen, fra da jeg fik at vide, at jeg skulle starte inde. Men da der først blev fløjtet op, så spillede jeg mit eget spil og var ikke nervøs. Jeg kunne godt mærke, at intensiteten og tempoet var højere, end hvad jeg ellers har prøvet. Der blev gået til den hele vejen igennem kampen.

- Jeg synes, det gik ok for mig personligt, selv om det ville have været fedt med en sejr eller en uafgjort. På trods af at vi tabte, var det en fantastisk oplevelse for mig at få debut på Brøndby Stadion. Det var dejligt for mig som ny spiller at opleve støtten fra fansene. Det betyder rigtig meget, når man ikke har spillet Superliga før, slutter "Silva".

PDS

Patrick da Silva fik officiel debut for Brøndby IF søndag eftermiddag mod Randers FC. Foto: Flemming Alø.