Sådan ser spillernes første træningsuge ud

05.01.2021 11:55

Efter en væsentlig kortere vinterpause end sædvanligt er spillerne mødt ind til første arbejdsdag i dag. Dette er dog en af de kortere af slagsen, da det eneste, der er på programmet, er en Corona-test.

Onsdag og torsdag går det dog for alvor løs, når den benhårde Vo2 Max-test venter truppen. Spillerne vil være delt op i to grupper, hvor den ene halvdel træner onsdag, mens den anden skal en tur på løbebåndet. Torsdag bytter de to hold så plads.

Torsdag eftermiddag står den på den første fællestræning og dermed også den første fulde træning for Oskar Fallenius og Michael Lumb, der er de nye ansigter i truppen.

Derfra byder resten af ugen på to daglige træningspas, hvor det ene vil være alene med fokus på det fysiske, mens det andet pas vil være en blanding af fysisk træning og træning med bold.

Den første samlede træning for truppen, der altså er på torsdag, vil blive streamet live på Brøndby indefra for abonnenter.

OBS: En lille ændring i træningsprogrammet sender først spillerne på græs i morgen, og vi streamer derfor først træningen fredag.