Pakkerne buldrer afsted

11.12.2020 14:30

December måned er altid en af de travleste i Brøndby Shoppen, men i år slår man alle rekorder.

Efter blot 11 dage i december har man overgået sidste års online julesalg. Hele 75% flere pakker er sendt afsted i december, hvis man sammenligner med samme periode sidste år, og faktisk har man allerede nu sendt flere pakker afsted i de første 11 dage af december, end man gjorde hele sidste december måned.

Merchandisechef Jesper Andersen fortæller om salget.
 
- Vi har sjældent oplevet noget lignende. Lige nu sender vi hundrede af pakker afsted hver dag, så er vi lagt ned. Hvis man ser på tidligere år, så forventer vi faktisk, at salget blot vil stige i takt med, at vi kommer tættere på juleaften. Samtidig ligger vores salg i shoppen på stadion på samme niveau som sidste år, hvilket er ganske imponerende, når man tænker på de mange restriktioner, der er i samfundet.
 
Da der er stor travlhed, så opfordrer Jesper Andersen til at man bestiller i god tid, så alle kan få deres pakker inden jul.
 
- Vi knokler på og pakker på livet løs, så alle kan få deres pakker inden jul, men som altid kan vi kun anbefale at få købt sine pakker i god tid. Jo før, jo bedre.
 
Du kan besøge Brøndby IF’s nye webshop her.