Mensah: Det vigtigste er de tre point

27.09.2020 18:25

Vi fik her til aften endnu tre point på kontoen, da AC Horsens blev slået med 2-1 på et næsten tomt Brøndby Stadion.

Kevin Mensah fik hele kampen først på højre wingback og blev sat over som venstre wingback, efter Bruus kom ind. Han er tilfreds med de vigtige point, men mener samtidigt, at der er plads til forbedringer i spillet.

- Vi får de tre point, det er det vigtigste i dag. Vi får scoret to mål, og ellers så mangler vi lige det sidste. Vi falder i perioder ned på deres niveau - specielt i presset, og det er det, der gør, at vores pres ikke rigtigt kommer til at sidde så godt gennem kampen, lyder det fra Mensah, inden han sætter ord på de positive aspekter af kampen.

- Det er rigtig fedt for os, at vi er begyndt at score flere mål, og 'Jobbe' og Hedlund scorer to rigtig flotte mål og sparker dem fint ind, så det går den rigtige vej - og det skal vi bygge videre på.

Se resten af interviewet med Kevin Mensah på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images