Frendrup: Det var en hård kamp

14.06.2020 22:40

Det blev til et enkelt point, da vi sent søndag aften åbnede mesterskabsspillet hjemme mod AGF i et opgør uden scoringer.

Det var en kamp med mere fight end de store målchancer, og det var også af den opfattelse banens bedste spiller, Morten Frendrup, var af efter opgøret.

- Det var en hård kamp og ikke nogen særlig velspillet af slagsen. Der var mange dueller og mange lange bolde, så det var svære arbejdsbetingelser. Vi tager ét point, og det er okay.

Midtbaneslideren peger på, at selvom det til tider var en uskøn kamp, er der flere ting holdet kan bruge fremadrettet.

- Det var en fed kamp at spille. Selvfølgelig havde det været federe med nogle flere fans, men sådan er det. I dag er der en masse, vi kan tage med os. Selvom det ikke var kønt, synes jeg, vi forsvarede godt, fortæller Frendrup.

Se hele interviewet med Morten Frendrup på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images