Sæsonkortfornyelse forlænget til 8. juli

20.05.2020 14:45

Da fodbodlsæsonen og dermed også 3F Superligaen har været suspenderet på grund af Corona-pandemien, er sæsonen 2019/20 i netop 3F Superligaen blevet forlænget.

Derfor har vi også forlænget fristen for fornyelse af sæsonkort, flyttet byttedagene og dermed også åbingsdatoen for nysalg af sæsonkort. Se alle datoer nedenfor.

Hvis du fornyer dit sæsonkort fra sidste sæson, sparer du 10%. 

Du kan forny dit sæsonkort her

Fanpulje: Penge fra sæsonkortsalget kommer fansene til gode 
Den opbakning og den støtte vores fans leverer både på hjemme- og udebane er helt unik. Derfor vil vi gerne betale lidt tilbage til dem, som er med til at sikre opbakningen og den massive støtte. I den kommende sæson vil en del af indtægterne fra sæsonkortsalget derfor blive øremærket til en tribunepulje.  
 
Midlerne i tribunepuljen bruges til fortrinsvis til stemningsfremmende aktiviteter, der giver en bedre samlet oplevelse til Brøndby IF’s kampe. Puljen administreres af Brøndby IF og fansene i fællesskab. 

Puljen udløser følgende beløb ved antal solgte sæsonkort: 
5.000: 50.000 kr. 
7.500: 100.000 kr. 
10.000: 250.000 kr. 
11.000: 300.000 kr.  

’Svinget’ udvides – og bliver unummereret 
’Svinget’ har gennem se seneste år oplevet en stigning i fans i denne sektion, og derfor udvides dette afsnit til også at omfatte øvre afsnit ved Tårn 25. Samtidig bliver dette udvidede afsnit ændret til unummererede pladser. De sæsonkortholdere, der bliver påvirket af dette ved Tårn 25, bliver kontaktet direkte på mail omkring ønsker og muligheder, når de skal forny deres sæsonkort.

Ny sæson – samme fordele 
De fordele, der plejer at følge med dit sæsonkort, fortsætter naturligvis. Blandt andet forkøbsret til alle europæiske kampe, Derby på udebane, en eventuel pokalfinale og rabat i Brøndby Shoppen for blot at nævne nogle stykker. 

Du kan se alle fordele ved at have sæsonkort her

Hvornår og hvordan?
Fornyelsen løber til og med 8. juli 2020. 

Hvis man ønsker at skifte plads eller tilkøbe nye pladser, afholder vi byttedage 10. og 11. juli 2020. For at gøre brug af dette tilbud kræver det, at man får fornyet sit eksisterende sæsonkort senest 8. juli 2020. 

Herefter lukkes der for fornyelsen, og alle overskydende pladser bliver frigivet. Det åbne salg begynder 13. juli 2020. 

Det er muligt at forny sæsonkortet online via ’Du kan forny sit sæsonkort her’-linket ovenfor og i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion.

Priser 
Se alle kortpriserne her

Sæsonkort på Sydsiden Nedre 
I denne sæson har der som bekendt været nedsat kapacitet på Sydsiden, og vores forventning er, at vi i starten af den nye sæson igen vil have fuld kapacitet - uden sæder - i stemningsafsnittet på Sydsiden Nedre. 

Har du problemer med at forny dit sæsonkort?  
Hvis du oplever problemer med at forny dit sæsonkort, så kontakt os på [email protected]. På grund af COVID-19 situationen vil du nok kunne forvente lidt længere svartid end normalt.   

Husk at skrive alle relevante oplysninger såsom: 

  • En grundig beskrivelse af problemet/fejlen. 
  • Præcis hvor i købsprocessen opstod problemet. 
  • Hvilken internet browser har du brugt ved købet.