11. MARTS 2020 kl. 14:50
eSuperliga Sæson 4 Kick-off

I aften tager Brøndby IF eSport hul på Sæson 4 af eSuperligaen, hvor FC Nordsjælland venter i sæsonpremieren som spilles kl. 19:45. Kampen bliver spillet på A-stream, og kan ses på både TV3 Max og Viaplay.

Truppen består i denne sæson igen af Daniel ’Dingo’, Fredberg, Niklas Jakobsen samt Mikkel Lionett, som til dagligt spiller i Brøndby eSport Masterclass, ligesom coach Daniel Barnewitz igen er klar på sidelinjen.

I løbet af vinterpausen har holdet haft stor fokus på blandt andet det mentale aspekt, hvor et nyligt samarbejdet med eAthlete.dk er lavet for at styrke spillernes reaktions- og koncentrationsevner. Det spillemæssige niveau i Sæson 4 forventes at være utrolig højt og tæt, og derfor skal der fokuseres på alle præsentationsfaktorer.

Følg Brøndby eSport på Facebook eller instagram, hvis du vil være opdateret om eSuperligaens kampe og resultater.

Om eSuperligaen

I denne sæson er der 15 hold, der dyster i sæson 4 af eSuperligaen, hvor alle hold møder hinanden én gang i grundspillet. De fire bedste hold kvalificerer sig direkte til eSuperliga Finals, og de resterende otte bedste hold skal dyste i play-off kampe om deltagelse til finaledagen.

Indtil videre er de første seks runder planlagt, og alle Brøndby eSports kampe kan ses på både TV3 MAX og Viaplay, eller gratis som tilskuer i studiet, som holder til på Jenagade 22, København S.

Hvis du kunne tænke dig at blive publikum, kan du tilmelde dig via dette link.