Julehygge i Familie Loungen inden søndagens kamp

04.12.2019 09:50

Tag familien med til adventshygge og topkamp. Når vi tager mod FC Midtjylland i topbraget på Brøndby Stadion søndag 8. december kl. 18:00, er det nemlig anden søndag i advent. Vi har derfor, i samarbejde med vores hovedpartner, Arbejdernes Landsbank, skruet op for julehyggen og sørget for både gløgg til de voksne og gratis pebernødder til de små.

I Familie Loungen fra kl. 16:40-17:00 vil en spiller give sig god tid til at skrive autografer og få taget billeder.

Der er desuden gratis godteposer til alle børn, der køber billet i Familie-afsnittet, som udleveres på tribunen lige inden kampen går i gang.

Program i Familie Loungen

Kl. 16:00
Familie Loungen åbner

Kl. 16:40-17:00
Besøg af en spiller til autografer og billeder

Kl. 17:00-17:15
Nanok kigger forbi

Kl. 17:30-17:50
Julemanden kigger forbi Familie-afsnittet, hvor der uddeles pebernødder og slikposer til de små

Kl. 18:00-18:45
Familie Loungen er lukket

Kl. 18:45-20:00
Familie Loungen er åben igen

Du kan se dagens program for Fanzonen og Ebbe Skovdahl Fan Lounge her

Har du ikke købt billet til hjemmekampen endnu, kan du gøre det her.