Faninfo til braget mod FC Midtjylland

04.12.2019 09:35

Ebbe Skovdahl på besøg og stort juleprogram
Før søndagens kamp vil der være masser af underholdning og skuret op for julehyggen i både Ebbe Skovdahl Fan Lounge og i Fanzonen. Der vil blandt andet være besøg af en Brøndby-legende og lækre præmier på spil.

Ebbe Skovdahl Fan Lounge
Vi markerer Brøndbys fødselsdag ved at kigge tilbage i historien. Sidste år var fokus på klubbens opstart i 60´erne, og i år forsætter vi med 70´erne. Her kommer Ebbe Skovdahl og Brian Chrøis forbi, og de vil fortælle om den udvikling klubben gennemgik fra landsbyklub til et etableret divisionshold. Ebbe var spiller i starten af 70´erne, mens Brian blev en af Brøndbys første fuldtidsprofessionelle spillere. Det hele foregår i samarbejde med 3point.dk i Ebbe Skovdahls egen fan lounge kl. 16:45.

Husk, at du som altid har mulighed for at købe en lækker flæskestegssandwich eller en pølse.

Fanzonen
I Fanzonen er der skruet op for julehyggen. Der afholdes blandt andet den store julemusik-bingo, hvor førstepræmien er et bord for fire personer i Vilfort Lounge til en hjemmekamp i grundspillet, til en værdi af 5.000kr. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal bingoplader, som uddeles, når Fanzonen åbner.

Dagen byder også på sportslig optakt, som vi præsenterer i samarbejde med 3point.dk og Betfair. Her kan vi byde velkommen til en ny vært, nemlig Kasper Fisker. Han får besøg af en holdkammerat til en snak om dagens kamp.

I dagens Kahoot-quiz er der også fokus på julen, hvor du blandt andet har mulighed for at vinde årets julesweater fra Brøndby Shoppen.

Der vil også være mulighed for at følge med i de øvrige Superliga-kampe på skærmene, mens der bydes på glögg og pebernødder. Derudover har vi som altid besøg af vores foodtrucks, hvor der til dagens kamp bydes på flæskestegsandwich fra Det Griser, mexiburgere fra El Jefe, samt pastaretter fra Italian Street Treats.

Husk desuden, at der afholdes julefrokost før kampen mod Hobro 15. december. Læs mere og køb billet her.

Program i Fanzonen

Kl. 15:00-16:00
Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer. Øl: 35,- Sodavand 20,-

Kl.15:00
Bingoplader til julemusik-bingo udleveres i den vestlige del af Fanzonen

Kl. 15:00
AGF- Lyngby på skærmene

Kl. 15:45
Quiz på skærmene: Test din paratviden om Brøndby – FC Midtjylland i Kahoot-quizzen

Kl. 16:00
Julemusik-bingo – mulighed for at vinde bord til fire personer i Vilfort Lounge

Kl. 16:00
FCN-FCK på skærmene

Kl. 16:55
Sportslig optakt i samarbejde med Betfair: Dagens vært Kasper Fisker byder velkommen

Kl. 18:00
Kampstart: Brøndby IF – FC Midtjylland

Kl. 18:45
Pause i kampen: Fanzonen er åben

Kl. 19:50
Slutfløjt: Nedtakt i Fanzonen

Du kan se programmet for Familie Loungen her.

Har du ikke købt billet til hjemmekampen mod FC Midtjylland endnu, kan du gøre det her.