Masterclass-overblik: Masser af mål i Aalborg

25.11.2019 20:32

De tre ældste hold fra Brøndby Masterclass var alle taget en tur til Aalborg, hvor de på skift skulle stå ansigt til ansigt med de stribede fra AaB. Det blev en målrig dag, der bød på to sejre, en uafgjort kamp og hele 18 scoring.

U19 var i kontrol
For U19 var det en kamp, hvor stort set alt faldt i hak – specielt inden pausen, og det var derfor en ganske tilfreds cheftræner, der gjorde status efter de tre point.

- Det var en første halvleg, hvor vi var bedst i alle spillets facetter både med og uden bold. Det var 45 minutter, som jeg var meget tilfreds med.

- Efter pausen får AaB justeret lidt og kommer bedre med i de første 10-15 minutter, men derefter får vi fat igen, og der var ingen tvivl om, at vi ville og skulle vinde den kamp, lyder det fra Joakim Mattsson.

AaB - Brøndby IF 2-4 (1-2)
0-1 Jagvir Singh Sidhu
0-2 Mathias Kvistgaarden
1-2
1-3 (selvmål)
1-4 Roni Arabaci
2-4

Startopstilling:

Roni Arabaci – Mathias Kvistgaarden

Jagvir Singh Sindhu – Anis Ben Slimane – Andreas Pyndt – Mikkel Eslund

Jacob Rasmussen – Emil Staugaard – Elias Gärtig – Victor Sørensen

Tobias Juul

Bænken:
Lucas Ziegler
Lucas Balck
Frederik Valdbjørn
Andreas Bak Eriksen

U17-comeback i målrrig affære
Cheftræner Anton Lyme kunne se sit hold komme foran og være i fuld kontrol, men et rødt kort til Cornelius Allen i slutningen af første halvleg skulle blive dyr for U17-drengene.

- Det var en fuldstændig vanvittig kamp at være en del af. En rutsjebanetur, som jeg aldrig har prøvet magen. Vi var hele følelsesregisteret igennem, og så ender vi med det vanvittige resultat på 5-5. Hvilket lige så vanvittigt runder en stime på fem uafgjorte ligakampe i træk af, lyder det fra Anton Lyme, der var tilfreds med sit holds præstation.

- Drengene leverede en fantastisk første halvleg. AaB har slået FC Nordsjælland 4-0 på hjemmebane og spillede i sidste weekend 1-1 med Lyngby, der fører rækken, så det er ikke en udebane, man bare går op og vinder på. Men da vi spiller 11 mod 11, er der kun ét hold på banen. Der viste drengene deres format. 

- Anden halvleg bliver for den neutrale tilskuer en interessant forestilling, hvor det mentale spil mellem at forsvare noget og jagte noget får frit løb for begge hold.

Anton Lymes drenge havde chancer til at hente sejren i løbet af de sidste 10 minutter, men målet udeblev desværre.

AaB - Brøndby IF 5-5 (1-3)
0-1 August Carlsson
0-2 Louis Christoffersen
0-3 Christian Friedrich
1-3
2-3
3-3
4-3
5-3
5-4 Marinus Larsen
5-5 Arthur Sioma Sivalingene

Startopstilling:

Magnus Ravn – Solomon Opoku – Christian Friedrich

August Carlsson – Marinus Larsen – Louis Christoffersen

Filip Andersen – Joseph Mwamba – Cornelius Allen – Hjalte Andersen

Lucas Ziegler

Bænken:
Lucas Lange
Arthur Sioma Sivalingene
Salieu Drammeh
Huseyin Tokat

Sikker sejr til U15
Efter bare 11 minutter var Sune Jensens U15-tropper kommet foran med 2-0, og det skulle vise sig også at blive kampens resultat. Kampens to målscorere blev i øvrigt også hinandens assistmagere.

- Det var en rigtig god indsats af spillerne. De var gode både i presset mod bolden og i spillet med bolden. Vi kontrollerer kampen og scorer to flotte mål i første halvleg, hvor Matteo og Bertram, der scorer de to mål, også lægger op til hinandens scoringer.

Vi tilspiller os mange situationer på AaB´s halvdel og mangler at score mål nummer tre og fire, men der er aldrig tvivl om resultatet, for AAB ikke har en farlig afslutning kampen igennem, lyder det fra cheftræneren, der nu kan se frem til en pokalkvartfinale på udebane mod Holbæk på lørdag.

AaB – Brøndby IF 0-2 (0-2)
0-1 Matteo Grosso
0-2 Bertram Kvist

Startopstilling:

Patrick Aurø Allentoft – Bertram Bangsted Kvist – Kean Tran

Adam Claridge Jensen – Mikkel Durlev – Mathias Jensen

Matteo Grosso – Ludwig Vraa-Jensen – Sander Surel Pedersen – Malek Bakhit

Lucas Lange

Bænken:
Mads Aaby Christensen
Emil Borella Jensen
Oscar Schwartau
Charlie Lindgreen