Jung: Det giver os en følelse af sammenhold

15.09.2019 09:05

- Det er altid nemt at støtte og synge højt, når alt er perfekt, men vi føler altid, at fansene bakker os op, når tingene ikke går så godt. Det giver en god følelse på banen, når man ved, at ingen vil lade dig i stikken. Det handler om at stå sammen, og fansene giver os en følelse af sammenhold. Det giver et ekstra boost, og sådan er det altid med vores fans. Som spiller for Brøndby IF kan jeg blive ved med at gentage det – det er fantastisk med den opbakning, vi får.

Rosen til fansene falder fra Anthony Jung, der taknemmelig for den store opbakning, der er til både holdet og spillerne individuelt. Specielt når man render ind i et formdyk, som alle spillere gør fra tid til anden, er han imponeret over den opbakning, der er fra Brøndby-fansene.

- Du kan fokusere på det negative, eller du kan prøve at fokusere på de gode ting. Når du taber en kamp, er der ofte flere dårlige beslutninger end gode, men jeg synes, at fansene er ret positivt tænkende.

- De har en stor indflydelse på vores kampe – en vigtig og stærk tolvtemand, som altid støtter os. Jeg ved, at det er svært, når vi taber, og jeg ved også, at det er svært ikke at blive skuffet, men vi spillere prøver altid at give 100 procent på banen, og det føler jeg, at vores fans har forståelse for, og jeg synes, at de håndterer de hårde dage rigtig godt. Det er blandet andet det, der gør vores fans så specielle.

Anthony Jung kender efterhånden FC Nordsjælland, der er modstanderen på søndag, rigtig godt. Han ved, at det er kampe med masser fart og omstillinger i begge retninger, og han glæder sig til kampen.

- Vil vi gerne vise en reaktion på de to seneste nederlag mod AGF og FC Midtjylland. Vi ved, at det er altid spændende kampe mod FC Nordsjælland, som går meget frem og tilbage. Det er kampe i højt tempo i begge retninger, så vi er forberedte på hurtige omstillinger. Og så vil der være perioder, hvor de vil holde mere i bolden end normalt. Men jeg synes, at de passer godt til os, fordi de ikke vil stå dybt og forsvare, så vi vil få vores chancer til at udnytte pladsen bag deres bagkæde, så jeg glæder mig til kampen, lyder det fra Anthony Jung.

Du kan købe din billet til kampen på Brøndby Stadion på søndag kl. 18:00 lige her.

Foto: Getty Images