Faninfo til hjemmekampen mod FC Nordsjælland

12.09.2019 09:45

På søndag ruller Superliga-bolden igen, når FC Nordsjælland gæster Brøndby Stadion. Som altid er der masser af grunde til at bruge nogle timer i Brøndby inden kampen, hvor der er rigeligt med fodbold på programmet.
 
Masser af fodbold i Fanzonen og på bane 2
I Fanzonen vil der være masser af bold på skærmene, hvor vi viser Superliga-fodbold fra de andre stadioner allerede fra åbningen. I dagens Kahoot-quiz er der mulighed for at vinde præmier fra de to nye kollektioner fra Brøndby Shoppen. Førstepræmien er den nye hættetrøje fra VSTGN-kollektionen, andenpræmien er en navy-stick fra Brøndby Casual, og trejdepræmien er en bæltetaske fra VSTGN-kollektionen.

I dagens sportslige optakt, som vi præsenterer i samarbejde med 3point.dk, vil fokus være på klubånden i Brøndby. Dagens gæster er to rutinerede personligheder i form af holdleder Ole Bager og jubilaren John Ranum, som netop har fejret 40 år i klubben. Her vil snakken blandt andet falde på deres roller i Brøndby, hvorfor de er blevet hængende så længe, og forhåbentlig kan det også blive til et par gode røverhistorier. Efterfølgende bliver dagens startopstilling præsenteret, og vi får også besøg af en spiller fra Superliga-truppen, der sætter lidt ord på dagens kamp.
 
Dagens udvalg i vores food trucks byder blandt andet på lækker flæskestegssandwich fra Gastrogrillen, El Jefe med mexiburger og steak-sandwich fra Fuego. Husk, at der som altid er rabat til sæsonkortholdere den første time, så fadøl koster 35,- og sodavand 20,-.
 
Klubbens bedste kvinder spiller også på hjemmebane på søndag. Fra kl. 14:00 er der topkamp i Gjensidige Kvindeligaen på bane 2, hvor Brøndby IF tager imod FC Thy-Thisted. De blågule ligger nummer ét i ligaen, men det er tæt i toppen af tabellen, så det er en god mulighed for at støtte holdet i jagten på sejr og få endnu mere blågul aktion.
 
Hygge i Familie Loungen
Familie Loungen byder efteråret velkommen, hvor der endnu en gang vil være en masse aktiviteter både indendørs og udendørs, hvis vejret tillader det. Der vil være mulighed for at øve sin sparketeknik på vores oppustelige dartskive, og så vil Simon Tibbling kigge forbi Familie Loungen og skrive autografer, inden turen går mod stadion.

Program for dagen

Kl: 14:00
Kampstart: Brøndby IF – FC Thy-Thisted på bane 2
 
Kl. 15:00
Fanzonen åbner og skærmene viser bold

Kl. 15:00-16:00
Rabat til sæsonkortholdere på drikkevarer. Øl 35,- Sodavand 20,-

Kl. 15:00
Food trucks fra Københavns Mad & Marked sørger for noget godt at spise

Kl. 15:45
Quiz på skærmene. Test din paratviden om Brøndby - FC Nordsjælland i Kahoot-quizzen

Kl. 16:45
Sportslig optakt i samarbejde med 3point.dk Fokus på klubånden v. Ole Bager og John Ranum

Kl. 16:55
Startopstillingen annonceres, og vi får os en snak med en spiller om dagens kamp

Kl. 18:00
Kampstart: Brøndby IF - FC Nordsjælland

Kl. 18:45
Pause i kampen: Fanzonen er åben

Kl. 19:50 ca.
Slutfløjt: Fanzonen er åben til nedtakt
 
 
Program i Familie Lounge-området
 
Kl. 16:00
Familie Lounge og udendørs aktiviteter åbner
Læs mere om vores Familie Lounge her
 
Kl.16:15-17:00
Fodbolddart-konkurrence:
Skyd tre bolde og få så høj score som muligt. De fem bedste vinder en skumbold.
 
Kl. 16:40-17:00
Simon Tibbling kigger forbi Familie Loungen til autografskrivning
 
Kl. 16:45-17:15
Nanok kigger forbi
 
Kl. 18:00
Kampstart: Brøndby IF – FC Nordsjælland
Familie Loungen er lukket i 1. halvleg
 
Kl. 18:45
Pause i kampen: Familie Loungen er åben for tilskuere på LOXAM-tribunen og holder fortsat åbent i 2. halvleg
 
Kl. 19:50 ca.
Slutfløjt: Familie Loungen lukker
 
Har du ikke købt billet til kampen endnu, kan du gøre det her.
 
Kampen starter kl. 18:00, og du kan se den live på TV3+.
 
Foto: Getty Images