Legehelteløb inden hjemmekampen mod AaB

07.08.2019 10:30

Inden hjemmekampen mod AaB den 18. august, arrangerer Brøndby IF, sammen med Børneulykkesfonden, Legehelteløbet, som er et familieløb for alle størrelser, der har lyst til at gøre en forskel for indlagte børn rundt om i Danmark. Hvad end man løber, går, hinker eller lister.

Programmet går i gang et par timer inden kampstart, og det hele foregår ved Familie Loungen (ved siden af indgang F) på Brøndby Stadion.

Alle, der deltager, vil efter løbet få tildelt to gratis billetter til aftenens opgør, som gælder til J. Jensen tribunen. Prisen for at deltage i Legehelteløbet er 90 kr. pr. person. Du vil inden løbet få udleveret en superheltekappe og -maske, som kan fås i fem forskellige farver, hvor gul og blå selvfølgelig indgår. 

Hvis du gerne vil være med til at gøre en forskel, så kan du læse mere om Legehelteløbet og dagens program her.