Uhre: Får skabt en god stemning

22.06.2019 16:20

Med et hovedstødsmål i anden halvleg kunne Mikael Uhre gøre det til 2-0 i træningskampen mod Albertslund IF, der endte 3-0. Og efter kampen var det også en tilfreds angriber, der midt i autografskrivningen gav interview til Brøndby Indefra.

- Det har været to rigtig hårde dage, og det viser sig måske også lidt i kampen, hvor der kunne mangle lidt energi. Men vi får scoret nogle mål, og vi får skabt en god stemning herude, så det var godt, fortalte Mikael Uhre, der ligesom resten af truppen havde første dag efter ferien i onsdags.

Se hele interviewet på Brøndby Indefra-appen eller lige her.