Du kan være med til at forbedre Superliga-oplevelsen

03.04.2019 12:00

Superligaen gennemfører igen i år en fælles tilskuerundersøgelse på tværs af alle klubber. Tilmeld dig undersøgelsen og vær sikker på, at din stemme også bliver hørt.

Formålet med undersøgelsen er at optimere tilskueroplevelsen - både på og uden for stadion i Superligaen. Undersøgelsen hjælper alle klubberne med at udvikle og søsætte nye tiltag, der kan løfte din oplevelse som tilskuer i den kommende sæson. Du kan derfor være med til at gøre en forskel ved at tilmelde dig ’SuperligaSurvey’ og besvare spørgeskemaet.

Hvis du gerne vil give din mening til kende, så tilmeld dig her.

Herefter vil du i løbet af et par uger modtage en e-mail med link til et spørgeskema, som du kan besvare online, når det passer dig.

Foto: Getty Images