Faninformation til udekampen i Odense

01.03.2019 15:27

På søndag har vi en vigtig kamp i jagten på top seks, når Brøndby IF møder OB i jagten på tre point. Kampen spilles på Nature Energy Park kl. 18:00, og her følger lidt praktisk information til dem, der planlægger at støtte de blå-gule spillere.

I skrivende stund har vi solgt over 1600 billetter, så vi har fået udeafsnittet udvidet til 2300. Afsnittet tættest på midten, vil være forbeholdt familier og andre som ønsker at sidde ned. Uanset om du vil i stemnings- eller familieområdet, skal du benyttede dig af samme indgang, som ligger i hjørnet mellem ende- og sidetribunen. Det er til denne kamp også muligt at scanne sin billet på mobilen. 

Bustur med Brøndby Support
Som altid kører Brøndby Support til udekampen, og du kan sikre dig plads i bussen og i udebanafsnittet lige her. Der er få pladser tilbage, så du skal være hurtig, hvis du vil med. 

Der er følgende opsamlingssteder på busturen:
13:30 Kalvebod Brygge (Opkørselsrampen v/Fisketorvet)
13:45 Hytten
14:15 Ølby Station
14:35 Ringsted N, afkørsel 36 (busstoppestedet ved rundkørslen)
15:10 Slagelse, rastepladsen Antvorskov N
15:45 Korsør, afkørsel 43, ved rundkørslen
16:45 Stadion

Fantog
Der er naturligvis også arrangeret fantog, til de fans der foretrækker en togtur. Prisen er 250 kroner for en returbillet.

Tider for udturen: 
13:52 Hovedbanegården
14:05 Høje Taastrup
15:08: Odense

Tider for hjemturen:
21:21 Odense
21:29 Langeskov
21:37 Nyborg
21:50 Korsør
21:59 Slagelse
22:09 Sorø
22:20 Ringsted
22:40 Roskilde
22:49 Høje Taastrup
22:59 Valby
23:09 Hovedbanegården

Biltransport
Parkering: Grundet anlægning af Letbanen I Odense er nogen områder spærret af. Folk i bil opfordres derfor til at komme tidligt til stadionområdet, da der kan være et stykke hen til udeafsnittet.

Mødested
Hvis du skulle værre i Odense i god tid og har brug for at slukke tørsten, så har Sir Club i Nørregade åbent fra kl.12.00. 

OBS! 
Nature Energy Park er kontantløs. Derfor opfordres der til at have købt billet på forhand. Betaling i boder foregår ved hjælp af betalingskort eller Mobilepay. 

Har du endnu ikke købt billet til kampen, kan du gøre det lige her.

Vind en VIP-oplevelse i Fanzonen
Tjek ind til kampen via Groundhoppers app og deltag i konkurrencen om en VIP-oplevelse i Fanzonen.
Læs mere her.

Foto: Getty Images