Optakt: Info og stats om Brøndby IF - FC København

01.11.2018 13:45

Dommer: Michael Johansen
Kickoff: 12:30
TV: 3+
 
Superligaform
Brøndby IF: T-U-V-T-T
FC København: V-V-V-T-V
 
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
12.08.2018 FC København 3-1 Brøndby IF
06.05.2018 FC København 1-1 Brøndby IF
15.04.2018 Brøndby IF 2-1 FC København
05.11.2017 FC København 0-1 Brøndby IF
06.08.2017 Brøndby IF 1-0 FC København
 
Karantæne
Ingen
 
Karantæne ved næste advarsel
Lasse Vigen Christensen (6 point)
Kamil Wilczek (6 point)
---
Viktor Fischer (6 point)
 
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 85 mellem Brøndby IF og FC København. Statistikken siger 24 sejre til Brøndby IF, 20 uafgjorte og 40 nederlag samt en målscore på 93-112 set med Brøndby IF’s øjne.
 
Brøndby IF har vundet de to seneste Superligakampe mod FC København på Brøndby Stadion. Hvis det bliver til tre point igen, vil det være første gang siden maj 1997-september 1999, at Brøndby IF vinder tre Superliga-hjemmekampe i træk mod FC København.
 
Brøndby IF har scoret først i 34 af de 84 tidligere Superligakampe mod FC København med 22 sejre, seks uafgjorte og seks nederlag som resultat. Omvendt har FC København scoret først i 44 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i to sejre, otte uafgjorte og 34 nederlag.
 
De 205 scoringer i Superligaen mellem Brøndby IF og FC København fordeler sig pudsigt nok med højere frekvens, som kampen skrider frem. Således er der scoret 25 mål i det første kvarter af kampen, 25 i det næste kvarter og 32 i det sidste kvarter af første halvleg, hvorimod de tilsvarende tal for anden halvleg er 34, 41 og 48 scoringer.
 
Brøndby IF er uden sejr i de fem seneste Superligakampe på Brøndby Stadion, der er endt med to uafgjorte og tre nederlag. Endnu en hjemmekamp uden sejr vil være Brøndby IF’s værste serie i seks år svarende til perioden siden august-november 2012.
 
Foruden at være et klassisk opgør i Superligaen er dette opgør mellem Brøndby IF og FC København tillige et opgør mellem sæsonens dårligste hjemmehold og sæsonens bedste udehold. En delforklaring på Brøndby IF’s manglende resultater på hjemmebane er, at det kun et blevet til ét clean sheet i de seneste 19 Superliga-hjemmekampe.
 
Med kampstart kl. 12.30 er kampen den tidligste afvikling af en Superligakamp i Brøndby, hvor den tidligere ”rekord”, kl. 13.00, også var mod FC København. Det er dog ikke det tidligste kamptidspunkt imellem de to klubber, idet kampen i Telia Parken i november 2017 havde kampstart allerede kl. 12.00.
 
Brøndby IF har vundet fem ud af de seks DM-kampe, klubben har spillet på datoen 4. november. Seneste tilfælde var i 2013, hvor FC Vestsjælland blev besejret med 2-0, og tidligere er det blevet til sejre på 6-1 over både B 1909 og Vejle BK.
 
Brøndby IF er sammen med Randers FC de eneste klubber, der endnu ikke er blevet tilkendt et straffespark efter 14 runder i indeværende sæson. Faktisk faldt seneste straffespark til Brøndby IF i Superligaen for mere end et halvt år siden (april 2018 mod FC Nordsjælland).
 
Brøndby IF’s fem seneste Superligakampe i november måned er alle endt med sejr, heriblandt opgøret mod FC København i november 2017. Af de syv november-opgør mod FC København i Superligaen har Brøndby IF vundet de to, spillet fire uafgjorte og kun tabt ét.
 
Michael Johansen dømmer sit første Superligaopgør mellem Brøndby IF og FC København. I hans 27 tidligere Superligakampe med Brøndby IF som den ene part har han dømt syv straffespark og udvist fem spillere.
 
Anthony Jung kan med en sejr over FC København få en forsinket fødselsdagsgave, idet han fylder 27 år dagen inden kampdagen.
 
Foto: Getty Images