Ærgerlig exit fra Champions League for kvindeholdet

31.10.2018 21:02

Efter en ellers rigtig flot kamp måtte Brøndby IF's bedste kvinder erfare, at kynismen i felterne blev afgørende på aftenen, hvor LSK Kvinner vandt med 2-0 på Brøndby Stadion.

Efter 1-1 i Norge for to uger siden betyder det exit fra Champions League, og cheftræber Per Nielsen var ærgerlig efter nederlaget.

- Vi kan ikke bruge, at det var en flot kamp til noget. Vi spiller en god kamp og er rigtig dygtig mellem felterne, men men kampe bliver afgjort i felterne, og der var vi ikke skarpe nok i dag, lød det fra cheftræneren.

En af Brøndby IF's bedste på dagen var bare 18-årige Sofie Svava, men hun havde svært ved at glæde sig over sin egen præstation.

- Jeg er super ærgerlig og kunne ikke være mere skuffet. Det er sådanne kampe vi har kæmpet for og trænet for, lød det blandt andet.

Du kan se interview med både Per Nielsen og Sofie Svava på Brøndby Indefra