Billetsalget til udekampen mod FCM er nu åbent

12.10.2018 10:00

Mandag den 29. oktober kl. 19:00 er der kickoff i udekampen mod FC Midtjylland i Herning. 

Brøndby IF står selv for salget af billetter til udebaneafsnittet, der vil have plads til 1050 blågule fans, og allerede nu er billetsalget åbent for sæsonkortholdere. Det er muligt at købe én billet pr. sæsonkort.

Den 15. oktober kl. 12:00 åbnes der for det øvrige billetsalg, hvor vi har reserveret minimum 20% af det samlede billetantal.

Når man som sæsonkortholder vil udnytte sin forkøbsret på billetterne, skal man indtaste sit sæsonkortnummer som voucherkode - helt som det er tilfældet til europæiske kampe.

Den billet, du modtager ved købet, fungerer blot som en kvittering. Kampbilletten bliver eftersendt til samme email-adresse nogle dage senere.

Du finder billetter til udebaneafsnittet her.

Foto: Getty Images