FIFA19 i fokus i Familie Loungen

28.09.2018 13:15

På søndag får vi besøg af AC Horsens. Kampen fløjtes i gang kl. 18:00, men der vil som sædvanligt være masser af aktiviteter i timerne op til kampen – også lidt mere end normalt.

For vi kan nemlig byde velkommen i den helt nye fanzone, hvor der er åbningsceremoni kl. 15:00. Hele programmet til åbningen af Fanzonen kan findes her.

FIFA-fest i Familie Loungen
Det er ikke kun i den nye Fanzone, hvor der vil være aktivitet forud for søndagens kamp. Vi har før dagens kamp fokus på FIFA19, som netop er udkommet. Familie Loungen åbner kl. 16:00, hvor der er en masse aktiviteter. Hvis du er hurtig, kan du også stadig nå at tilmelde dig vores FIFA19 Camp - Læs mere om Campen her

Programmet for FIFA19 i Familie Loungen
- Ud over at du kan prøve det nye spil på alle vores PlayStationer, står vores FIFA-Coach, Daniel Barnewitz, klar til at hjælpe med tips og tricks til det nye spil.

- Vi afholder en FIFA-skills-konkurrence, hvor vinderen bliver belønnet med FIFA19 Brøndby Edition, ligesom der vil være en sixpack Carlsberg SPORT til de fire bedste.

- I merchandiseboden vil det være muligt at købe et Brøndby eSport FUT-kort med følgende spillere: Hany Mukhtar, Simon Tibbling, Lasse Vigen, Joel Kabongo og Kamil Wilczek. Kortet koster 99 kr.

- De første 100 børn får en A3 FIFA19 Brøndby IF-plakat samt en EA Sport Keyhanger.

Programmet for Familie Loungen:
Kl. 16:00

Familie Loungen åbner hvor det nye FIFA19 er i centrum

Kl. 16:30
En Brøndby-spiller kommer forbi Familie Loungen til autografer og interview

16:00-17:30
Hvis vejret tillader det, har vi som altid gang i de oppustelige hoppeborge.
Scor flest point på Fodboldddart og vind en weekendtaske fra hummel til en værdi af 500 kr. 

Kl. 16:45-17:15
Nanok kommer forbi Familie Loungen

Derudover er der også åbent for det kreative værksted, hvor det bl.a er muligt at lave sit eget badge. Du kan vælge et af vores forslag eller selv tegne en tegning og få det som et badge.

Vi glæder os til at se jer på søndag - god kamp.

Foto: Getty Images