Arajuuri: Spillede med høj energi og var aggressive

05.08.2018 21:35

FC Nordsjælland blev sendt hjem med et 2-0-nederlag fra Brøndby Stadion her til aften, og især første halvleg begejstrede de godt 19.000 tilskuere på hjemmebanen.

Ud over de to mål til Brøndby IF kunne holdet også notere sig et rent bur, og det var noget, der glædede forsvarsklippen Paulus Arajuuri.

- Det var en fantastisk første halvleg af hele holdet. Vi spillede med høj energi, var aggressive, men havde samtidig kampen under kontrol. Vi vandt mange bolde, skabte mange chancer og var stadig i balance. Anden halvleg bød på lidt flere fejl, og selvom vi stadig var i kontrol, var det ikke sådan, vi gerne ville spille. Men vi var tålmodige og scorede det andet mål, der sikrede os de tre point, fortalte Brøndby IF's nummer 23 efter kampen.

Du kan høre hele interviewet med Paulus Arajuuri på Brøndby Indefra.

Foto: Getty Images