Brøndby Indefra streamer træningskampene i Østrig

25.06.2018 12:40

Brøndby-mandskabet er landet og har fundet sig til rette i Østrig, og allerede i morgen gælder det første kamp på træningslejren. Modstanderen er ukrainske Shakhtar Donetsk, og der er kampstart kl. 17:00. Ligesom på sidste års træningslejr til Østrig har vores hovedsponsor, Arbejdernes Landsbank, sørget for, at det vil være muligt for alle Brøndby-fans at se kampen hjemme fra Danmark.

Opgøret vil blive streamet via Brøndby Indefra, så man kan enten se det via appen på sin mobil eller på indefra.brondby.com.

Skulle man være i området og gerne vil se kampen mellem Brøndby IF og Shakhtar Donetsk, er adressen følgende:

Kufstein Arena
Fischergries 34, 6330 Kufstein, Østrig

Træningslejrens anden kamp mod CSKA Sofia bliver spillet den 2. juli og vil ligeledes blive streamet.

Foto: Getty Images