Oplev Zorniger og Nikolaj Hübbe på Det Kgl. Teater

18.04.2018 11:00

Brøndby IF's cheftræner, Alexander Zorniger, og balletmester Nikolaj Hübbe har med hver deres ledelsesstil været afgørende for de store forandringer, som henholdsvis Brøndby IF og Den Kongelige Ballet de seneste år har gennemgået. Derudover jagter begge den perfekte performance inden for hvert deres felt - også selv om den måske slet ikke findes. 

Som optakt til den store Balletfestival mødes de den 15. maj på Gamle Scene ved Kongens Nytorv til en samtale om, hvordan man bygger kultur, skaber fremtidens rammer for talentudvikling, udvikler dedikation i detaljerne og i hverdagen og skaber et fællesskab i et konkurrencemiljø - og ikke mindst om, hvad fodbold og ballet kan lære af hinanden.

Forventet varighed er cirka 90 minutter. 

Du finder billetter til arrangementet her.

Her kan du se, hvordan det gik Brøndby-spillerne, da de var på besøg hos balletdanserne på Den Kgl. Ballet.