Zorniger: Blev hårdt til sidst

05.04.2018 21:45

Det blev en hård opgave for Brøndby IF hos SønderjyskE i Haderslev. Alligevel endte de blågule med at trække det længste strå i kampen, da Christian Nørgaard i den forlængede spilletid kanonerede bolden ind til slutresultatet 0-1.

Alexander Zorniger var også glad efter efter den spændende afslutning, selv om han gerne ville have vundet kampen lidt mere sikkert. 

- I sidste ende var det en sejr som alle andre. Men jeg er imponeret over, hvordan drengene formår at hive sejren hjem til sidst. Derudover må jeg bare rose fansene, som støttede holdet hele kampen i gennem, også i den forlængede spilletid. 

- Jeg er meget træt, og det tror jeg også spillerne er, selv om vi er i rigtig god form, så blev det alligevel hårdt til allersidst. Men så er det jo bare fedt, at vi formår at score i det 118. minut, hvilket selvfølgelig er lidt ærgerligt for SønderjyskE, da de spillede en god kamp, og havde mange chancer. Men Benjamin Bellot gjorde det virkelig godt i dag.

Hør hele interviewet med Brøndby IF's cheftræner på Brøndby Indefra Appen.

Allerede på søndag skal Brøndby IF i aktion igen, når AC Horsens kommer på besøg på Brøndby Stadion. Du finder billet til den kamp her. 

Foto: Getty Images