Optakt: Info og stats om Brøndby IF - OB

02.03.2018 11:50

Dommer: Jens Maae
TV: 3+
Billetter: Kan købes her
Liveupdate: Brøndby Live på Twitter

Superligaform
Brøndby IF: V-V-U-V-U
OB: V-T-T-V-T
 
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
10.09.2017 OB 1-1 Brøndby IF
20.11.2016 OB 1-0 Brøndby IF
25.09.2016 Brøndby IF 3-0 OB
10.04.2016 Brøndby IF 1-0 OB
01.11.2015 OB 2-5 Brøndby IF
 
Karantæne
Ingen
---
Ingen
 
Karantæne ved næste advarsel
Simon Tibbling (3 point)
Hany Mukhtar (3 point)
Christian Nørgaard (3 point)
Benedikt Röcker (4 point)
---
Ingen
 
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 80 mellem Brøndby IF og OB. Statistikken siger 36 sejre til Brøndby IF, 24 uafgjorte og 19 nederlag samt en målscore på 106-69 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF er uden nederlag i de seneste 11 Superligakampe på Brøndby Stadion, der er endt med ni sejre og to uafgjorte. Det er Brøndby IF’s bedste præstation på hjemmebane siden april 2005-maj 2006, hvor det blev til 22 kampe i træk uden nederlag.

Ud af de 79 tidligere Superligakampe mod OB har Brøndby IF scoret først i 43 tilfælde, hvilket har resulteret i 32 sejre, syv uafgjorte og fire nederlag. Omvendt har OB scoret kampens første mål i 27 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF fire sejre, otte uafgjorte og 15 nederlag.

Ud af de 79 tidligere Superligakampe mod OB har Brøndby IF formået at holde nullet i 34 af kampene svarende til godt 43 pct. Det har tillige bevirket, at målgennemsnittet på 2,22 mål pr. kamp hører til i den lave ende.

Brøndby IF og OB kan ”fejre” et lille jubilæum, hvis kampen ender helt uden scoringer. Således vil det være den 10. Superligakamp mellem de to klubber, der ender 0-0, hvilket i givet fald vil svare til 12,5 pct. af samtlige indbyrdes Superligakampe.

Brøndby IF er ubesejret i de seneste 17 Superligakampe (13 sejre og fire uafgjorte) svarende til perioden siden august 2017. En tilsvarende serie af Superligakampe med point har Brøndby IF ikke præsteret siden august 2004-marts 2005, hvor det blev til 13 sejre og seks uafgjorte i træk.

Brøndby IF har scoret i de seneste 14 Superligakampe, hvilket er klubbens bedste præstation siden oktober 2010-april 2011 (16 kampe i træk med scoring). Alene i de seks hjemmekampe har Brøndby IF scoret i alt 23 mål med mindst to scoringer i samtlige af de seks kampe.

Jens Maae dømmer sin tredje Superligakamp mellem Brøndby IF og OB. De to tidligere opgør er endt med en sejr til hver side, men i begge tilfælde med en sejr på 1-0 til hjemmeholdet.

Brøndby IF har vundet de tre seneste Superligakampe i marts måned. Hvis det bliver til sejr over OB, vil det være tredje gang, at Brøndby IF vinder fire kampe i træk i marts og første gang siden marts 2002-marts 2003.

Brøndby IF vil ved at holde OB fra at score tage klubbens 10. clean sheet i indeværende sæson. Det vil i givet fald være 15. Superligasæson, at Brøndby IF præsterer mindst 10 clean sheets og femte sæson i træk.

Foto: Getty Images