Tre Masterclass-talenter udtaget til future-landsholdssamling

26.02.2018 14:05

Den 7. marts samles 37 ungdomsspillere i Nyborg. Af dem vil tre komme fra Brøndby IF. Der er tale om Nikolaj Pedersen, Mathias Kvistgaard og Laurids Brandt Andersen, som skal holde den blågule fane højt til U16-future-landsholdssamlingen.

Future begrebet dækker over spillere, der typisk endnu ikke er kommet i vækstspurt og derfor kan være overmatchede fysisk i træning og kampe. 

De tre Masterclass-spillere skal kæmpe om pladserne til U16-futureturneringen i april, hvor Sverige, Belgien og Tjekkiet deltager. Turneringen afvikles i Danmark. 

Hvis du er interesseret i at følge med i de danske ungdomslandshold, så kan du finde dem på Facebook her.